Donald har de senere år drømt om, at Team Christoffer skal til verdensmesterskabet i Ironman på Hawaii. Desværre bliver det ikke med Donald som motor.

- Jeg er hårdt ramt af bugspytkirtelkræft, og så har jeg haft to blodpropper i lungen i forløbet. Det betyder, at jeg har mistet en del kondition og bliver enormt træt, fortæller Donald, inden han trækker luft ind og siger:

- Vi vil gerne derover i år, for det er ikke sikkert, at jeg er her næste år.

Drømmen om verdensmesterskabet på Hawaii lever endnu. For i weekenden op til Tour de France trådte to venner af teamet til og gennemførte en halv Ironman i Helsingør -1900 meter svømning, 90 km cykling og 21 km løb sammen med Christoffer.

- Jeg håber, det samme kan lade sig gøre på Hawaii. Jeg vil gerne give min søn så mange oplevelser som muligt. 

Donald sætter en ære i at forklare Christoffer, at det er en berigelse for alle at hjælpe. Han skal ikke tro, at han er en belastning. Donald har altid haft den indstilling, at sønnen skal have de samme muligheder og oplevelser som alle andre i det omfang, det nu kan lade sig gøre.

- Det var guld værd for dig, og det var guld værd for dem. Det var en kæmpe oplevelse for jer alle, understreger Donald med et solidt greb om skulderen på sin søn.

Og det er Christoffer enig i.

- Det er det største, jeg nogensinde har prøvet. Det er det fedeste at lave.

Det har været en lang, sej kamp at nå dertil, hvor Team Christoffer er i dag. I 2003 fik Donald konstateret testikelkræft, og efter kemobehandlingen fik han en blodprop i hjernestemmen, der gjorde ham delvist lam.

Livet var vendt på hovedet, og nu kunne Donald pludselig ikke være der for sin søn. Det udløste en depression.

- Jeg var og er adgangen til et godt og værdigt liv for ham, og han sad bare der og kiggede på mig, mens jeg lå og havde det dårligt. Jeg blev nødt til at hanke op i mig selv og være der for ham, fortæller Donald med lidt rusten stemme, som han har fået efter blodproppen i hjernestammen.

Det lykkedes med hjælp fra hele familien, men det har været en svær tid. Både i 2003 og nu. Især for datteren Isabella.

Men Donald kæmper videre for sine børn. De er den primære drivkraft for vejen tilbage til at være den far, har altid har været for dem.

Derfra gik det hurtigt langsomt fremad, og han begyndte at træne mere og bygge på med længere distancer. Hele tiden med Christoffer for sit indre blik som motivation. Den første Ironman gennemførte Team Christoffer i 2016

I FanParken på Kongens Nytorv har Donald og Christoffer hver sat deres aftryk på lærredet. Maleriet bliver bortauktioneret til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

- Det rører mig dybt, fordi maleriet repræsenterer, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Lige nu står vi i en situation, hvor jeg har brug for, at nogen træder til, så vi kan realisere drømmen om Hawaii.