Hvad sker der i kroppen ved partikelterapi

Der er et mylder af liv uden for Aarhus Universitetshospital. Bilister holder i kø for at parkere og patienter, pårørende og besøgende bevæger sig ind og ud af hospitalets indgange. For nogles vedkommende blot for et kort besøg, for andre som led i behandlinger, der kræver så mange besøg, at hospitalet og dets labyrinter af gange og afdelinger bliver ganske velkendte. 

I forlængelse af hospitalet ligger også Dansk Center for Partikelterapi. Med sin moderne men diskrete facade gør bygningen ikke særligt opmærksom på sig selv, og røber intet om, at den huser et af de største nye behandlingstilbud der i de seneste år er introduceret til danske kræftpatienter. En behandling hvor partikler – den danske behandling bruger protoner – accelereres op og sendes afsted med op til 60 pct. af lysets hastighed før de rammer patientens krop.

Men ud over at tilbyde en højt specialiseret behandling til kræftpatienter, er der en anden del af Centerets arbejde som er mindst lige så vigtig. Det er forskning, som er en integreret del af Centerets DNA. For selv om den første patient fik behandling med protoner i 1954 i USA, er der stadig meget at lære om, hvad der sker i cellerne, når de bliver ramt af strålerne. Viden som er vigtig for at kunne tilrettelægge den bedste behandling til hver enkelt patient for at sikre så effektiv en behandling som muligt med så få senfølger som muligt.

Forskning og behandling dør om dør

Brita Singers Sørensens arbejde foregår i et forsøgsrum, der ligger på samme gang, som de tre behandlingsrum til patienter. Rummene ligner hinanden og begge slags har et behandlingsleje monteret på en bevægelig arm, der sidder fast i gulvet. Men i stedet for patienter, er det celler og mus, Brita Singers Sørensen har på briksen i forsøgsrummet. 

Fordi forskning spiller en helt central rolle i Centerets arbejde, deltager mange af patienterne i forsøgsprotokoller, hvor de eksempelvis siger ja til at få taget blodprøver, hudprøver og vævsprøver, som kan fortælle forskerne noget om, hvordan deres krop reagerer på behandlingen. 

Cellerne fra patienter bliver dyrket i særlige flasker som bliver bestrålet for, at forskerne kan se, hvordan bestrålingen påvirker cellerne. 

– Vi har blandt andet vist, at bestråling med protoner giver en mindre aktivering af gener, der har betydning for immunforsvaret, end bestråling med fotoner gør. Samtidig bliver der aktiveret andre faktorer af betydning for immunforsvaret, ved protonterapi end ved almindelig strålebehandling. Tilsammen tyder det på, at der måske kan være en gevinst ved at kombinere protonterapi og immunterapi, siger Brita Singers Sørensen.

Forskelle fra patient til patient

En anden ting, som prøverne fra kræftpatienter måske kan hjælpe med at finde svar på, er, hvorfor patienter reagerer forskelligt på behandlingen med protoner.

Forskellene ses blandt andet ved, at der er forskel i, hvor store skader patienterne får på det normale væv og dermed, hvilke senfølger patienterne får. Skaderne kan give arvæv og eksempelvis gøre det vanskeligt at bevæge armen for kvinder efter behandling mod brystkræft. Men der er også en risiko for,  at de normale celler får skader på grund af strålerne, som ikke slår dem ihjel, men gør, at de senere udvikler sig til kræftceller. 

Forskerne undersøger blandt andet, om forskellene imellem patienter kan skyldes genetiske forskelle. Og de håber at kunne finde svar på, om der måske er markører – biologiske kendetegn ved den enkelte patient – som kan bruges til at forudsige, om tumoren er særlig følsom over for proton bestråling i forhold til foton bestråling.

Den viden kan måske føre til en endnu mere individuel behandling.