Af: Lone Kindberg Foto: Anita Graversen & Lone Kindberg
Af: Lone Kindberg Foto: Anita Graversen & Lone Kindberg
I baglokalet i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Kolding sidder Lykke, Birgit, Grete, Martha og Danina. Fem kvinder i alderen 72 år til 89 år, der over en kop kaffe mindes de 30 år, de har været frivillige i butikken.
30 år der er gået med gavmildt at øse ud af deres tid, overskud, engagement og ikke mindst gode humør – alt sammen til fordel for kræftsagen. De kommer vidt omkring, lige fra gamle anekdoter til personlige fortællinger om selv at have haft kræft tæt inde på livet.
En annonce i lokalavisen blev startskuddet til 30 års frivilligeventyr
- Jeg læste i sin tid, at Kræftens Bekæmpelse ville åbne en genbrugsbutik i Kolding i ugeavisen og derfor søgte frivillige. Jeg blev nysgerrig, men arbejdede stadig på det tidspunkt, så jeg kunne ikke være med til intromøderne. Men jeg tog derned til et møde med butikschefen og endte med at melde mig til, fortæller 81-årige Martha, som har tre faste vagter om ugen og er ansvarlig for butikkens syartikler.
- Jeg så også annoncen i lokalvisen. På det tidspunkt var jeg hjemmegående og trængte sådan til at komme ud og tale med nogle mennesker. Så jeg sagde til min mand: ’jeg tror altså, at jeg cykler ud til deres introduktionsmøde’. Kort tid efter startede jeg, mindes 89-årige Grete, som står for butikkens gardiner, og som i øvrigt går under navnet ’slik-mutter’. Hver fredag deler hun nemlig bolcher ud til alle de frivillige.
-Jamen jeg var også hjemmegående og havde både tiden og lysten til at gøre en forskel. Og i England, hvor jeg kommer fra, er der en stor tradition for at udføre frivilligt arbejde, så det var på ingen måde fremmed for mig at gøre noget godt for andre, fortæller 81-årige Danina, som er ansvarlig for butikkens smykker.
Også 72-årige Birgit, som står for butikkens bøger og malerier, og 78-årige Lykke, som står for at sortere butikkens tøj, havde set annoncen, som altså blev startskuddet til kvindernes 30 år lange frivilligeventyr.
Engagementet løber i familien
Flere af kvinderne har undervejs lokket deres mænd med på frivilligeventyret. Da Marthas mand gik på efterløn, startede han som frivillig og kan snart fejre sit 20 års jubilæum.
- Vi har jo brug for nogen, der kan tage fat, griner Martha, som nogle gange får en hånd fra gemalen til at håndtere de store stofruller.
Grete og Lykke formåede også at lokke deres mænd med som frivillige. Gretes mand nåede at være frivillig i butikken i 21 år, men gik desværre bort for 5 år siden, mens Lykkes mand først stoppede for nylig efter 23 års frivillig tjeneste.
Jeg mistede desværre min søn til kræft. Og jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden de andre i butikken. Du kan tro, at vi har grædt og vi har grinet. Vi kan snakke om alt. Butikken er vores andet hjem
Grete, Danina og Lykke har alle tre mistet nære familiemedlemmer til kræft og det har kun gjort bekæmpelsen af kræft til en endnu større hjertesag for dem.
Fælles for de fem 30-års jubilarer er, at de gerne ville have noget meningsfyldt at tage sig til, efter de var stoppet på arbejdsmarkedet og stod over for den tredje alder. At det netop var kræftsagen, de valgte, har de aldrig fortrudt.
-Min datter blev kun 45 år. Hun døde af kræft for nogle år siden, og det har været et kæmpe tab. Derfor er det rart at vide, at jeg selv kan gøre noget aktivt for bekæmpelsen af kræft ved at være frivillig her. Samtidig holder jeg mig i gang ved at være her i stedet for bare at sidde derhjemme og gruble, fortæller Grete.
-Jeg mistede desværre min søn til kræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden de andre i butikken. Du kan tro, at vi har grædt, og vi har grinet. Vi kan snakke om alt. Butikken er vores andet hjem, siger Lykke, alt imens de andre nikker samstemmende
- Vi får så meget ud af at være her, og det er rart at gøre noget, som ikke har noget med en selv at gøre. Det betyder alverden at gøre noget for kræftsagen, siger Danina, som mistede sin svigersøn til kræft for en del år tilbage.
-Butikken kommer før alt andet. Vores familier og venner ved, at de ikke kan regne med os de dage, vi er her, griner Martha.
- Der er så meget tryghed og varme her i butikken. Kombinationen af det stærke fællesskab, det at kunne gøre en forskel for kræftsagen og så samtidig have noget at give sig til, er lige mig, udtaler Birgit.
Der er sket meget på genbrugsområdet i de 30 år, butikken har eksisteret. I 1990’erne havde genbrug ikke det bedste ry. Det var for folk, som ikke havde penge til andet og generelt var udvalget i de forskellige genbrugsbutikker ikke noget af skrive om. Det meste tøj var både slidt og beskidt. Genbrug var med andre ord noget man var flov over at købe eller for den sags skyld at gå i. Med tiden er det at købe brugt gået hen og blevet et trendy fænomen.
-Da vi åbnede butikken ville man ikke helt stå ved, at man købte genbrug. Men hos Kræftens Bekæmpelse har vi altid gjort meget ud af kun at sælge kvalitetsgenbrug. Og nu er det jo meget oppe i tiden at købe genbrug. Måske er jeg arbejdsskadet, men jeg kan næsten ikke få mig selv til at gå i butikker og købe nye ting. Jeg synes det er dyrt og nærmest unødvendigt, griner Birgit, som med årene er blevet en inkarneret genbrugselsker.
- Gennem årene har vi fået stamkunder, som vi efterhånden kender godt. Nogle kommer forbi for lige at se, hvad vi har fået ind af varer og for lige at få en lille snak. Og vi kan jo se, at folk kommer herned og køber hvad som helst brugt. Selv ting, som vi troede vi aldrig ville få solgt, siger Martha.
Butikken i Kolding bugner af kvalitetsgenbrug og der er ikke det, der ikke bliver solgt.
Her ses Lykke på dén motorcykel, som en mand gavmildt forærede butikken, og som efterfølgende blev solgt for knap 22.000 kr.
-Ja, jeg husker tydeligt vi fik en rigtig grim brun stue indleveret. Jeg tror, at det var et dødsbo. Vi satte det hele op og vi syntes alle sammen, at den var så grim og vi tænkte: hvor længe skal vi mon have den stue stående? Den blev solgt på nul komma nul, griner Danina.
- En lokal dame skulle giftes og manglede en bryllupskjole. Den fandt hun hos os. Et par måneder efter fik vi tilsendt et takkekort fra hende, hvor hun står i den yndige bryllupskjole på Koldinghus med sin mand, fortæller Grete.
-Og så er der historien om banansofaen, fortæller Birthe og fortsætter: For 20 år siden købte et ægtepar en banansofa. For nylig ville de så af med den og forærede den til butikken. Det er ikke ualmindeligt at folk, der køber noget hernede, giver det tilbage til os, når de er færdige med at bruge det. Den tankegang kan jeg godt lide, siger Birgit.
-Kan I huske, da vi fik en motorcykel forærende? Ejeren var blevet bange for at køre på den, og så donerede han den til os. Den solgte vi for knap 22.000 kr., siger Lykke.
Det er nu ikke kun byens lokale borgere, der lægger vejen forbi butikken for at shoppe genbrug.
For nylig kom Nordisk Film på besøg og købte plejehjemsrekvisitter til en ny dansk spillefilm af Anders W. Berthelsen, som er født og opvokset i Kolding. Så når filmen får premiere til næste år, vil noget af butikkens kvalitetsgenbrug være at spotte på det store lærred.
"Jeg fortsætter så længe jeg kan. Og det kendetegner egentlig alle frivillige her i butikken. Når man først er startet, så stopper man først når man ikke kan mere."
At de fem kvinder har givet meget til Kræftens Bekæmpelse i de 30 år, der er gået, hersker der ingen tvivl om. Men frivilligengagementet stopper ikke her. Kvinderne har tænkt sig at fortsætte, så længe de kan.
- Jeg har desværre noget muskelgigt, som driller, men så længe jeg kan holde ud, bliver jeg ved. Jeg kommer til at savne det helt enormt, den dag jeg må sige farvel, siger Martha
-Jeg fortsætter så længe jeg kan. Og det kendetegner egentlig alle frivillige her i butikken. Når man først er startet, så stopper man først når man ikke kan mere, siger Birgit.
-Det kan godt være vi giver meget af os selv, men vi får sandelig også meget ud af være her. Det er utroligt berigende, så der skal virkelig noget alvorligt til før jeg stopper, griner Danina.
-Jeg fik på et tidspunkt opereret begge mine knæ. I den tid kom jeg humpende på krykker for jeg kunne ikke undvære butikken. Mig slipper de heller ikke af med lige foreløbig, smiler Grete.
-Ja, der skal vel nærmest en snestorm til for at forhindre os i at komme. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være her. Jeg bliver ved til jeg ikke har mere at give af, afslutter Lykke.
Læs hvordan genbrugseventyret startede
Læs også om, hvordan der er brug for dig som ny genbrugsfrivillig:
Genbrugsdamerne har tænkt sig at fortsætte som butiksfrivillige så længe som overhovedet muligt. Her ses Martha og Birgit.