5 markante politiske resultater

    DET NYTTER: Takket være den brede folkelige opbakning til kræftsagen bliver der ofte lyttet til Kræftens Bekæmpelse. Her er nogle af de vigtigste politiske resultater, som vi har bidraget til i de seneste årtier.

                                                                 

    KRÆFTPLANERNE:

    Bedre behandling og overlevelse

    I 1990’erne oplever Kræftens Bekæmpelse et stort behov for at løfte kræftområdet i Danmark. Danskerne dør langt tidligere af kræft end vores nordiske naboer, og sygehusenes behandlingsudstyr er forældet. Efter længere tids forhandlinger, hvor Kræftens Bekæmpelse holder møder med politikere, regioner med flere, ser ’Kræftplan 1’ dagens lys, indført under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

    Sammen med sundhedsmyndigheder og skiftende regeringer bidrager Kræftens Bekæmpelse til at udarbejde og implementere i alt fire kræftplaner fra 2000-2018. De nationale kræftplaner består af mange initiativer og investeringer, der forbedrer kræftbehandlingen.

    Planerne har været afgøre de for, at danske patienters behandlingsmuligheder og overlevelse nu er på niveau med vores nordiske naboers. 

    Poul Nyrup Rasmussen, statsminister (S) under kræftplan ét i år 2000 og stifter af Det Sociale Netværk:


    Hvorfor var det vigtigt for dig, at Danmark fik en National Kræftplan?
    ”Når det gik den forkerte vej, har jeg altid handlet. Vi så dengang, at der kom flere kræftsyge i Danmark og en højere dødelighed end i de andre nordiske lande. Vi ville være blandt de bedste og redde flere liv. Derfor kom den Nationale Kræftplan i år 2000 med forebyggelse, uddannelse af sundhedspersonalet, hurtigere diagnostik og udredning, udbygning af scanningsområdet, stråle- og kemobehandling og samling af specialer. Den nationale plan igangsatte et løft af kræftbehandlingen i årene, der fulgte.”

    Hvilken forskel gjorde Kræftens Bekæmpelse i denne sag?
    ”Kræftens Bekæmpelse var en afgørende faglig deltager i kræftplanens udformning og implementering.”

    KRÆFTPAKKERNE:
    Væk med kaos og ventelister

    I 2018 får Lars Løkke Rasmussen og Bent Hansen Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for at vise ekstraordinært politisk lederskab, da de som henholdsvis sundhedsminister og formand for Danske Regioner – og med input fra Kræftens Bekæmpelse – indførte kræftpakkerne.

    I begyndelsen af dette årtusind er kræftbehandlingen præget af kaos og lange ventetider. Det kommer der dog meget mere styr på ved indførslen af kræftpakkerne i 2007.

    Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning for den enkelte patient. Formålet er at øge kvaliteten af patientforløbet, og at patienten får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.

    Kræftpakkerne er resultatet af en politisk beslutning om, at kræft skal betragtes som en akut sygdom, som skal undersøges og behandles hurtigt.

    Lars Løkke Rasmussen, sundhedsminister (V) under kræftpakkerne i 00’erne, nuværende udenrigsminister (M):

    Hvorfor var det vigtigt for dig at få indført kræftpakkerne?

    ”Som ny sundhedsminister i 00’erne troede jeg, at de mange ekstra penge, som var investeret i bedre udstyr på sygehusene, ville være nok til, at kræftområdet kom op at køre. Men virkeligheden viste sig en helt anden. Pressen skrev skandalehistorier om, at folk døde af kræft langt tidligere end i vores nabolande, fordi de ikke fik hjælp i tide.

    Samtidig dumpede et brev ind på mit bord: En kvinde skrev, at hun havde mistet sin mor til kræft efter et forfærdeligt forløb. Brevet ramte mig hårdt. Jeg har også selv mistet min mor til sygdom og kunne genkende hendes frustration over kaotiske sygeforløb. Det stod klart for mig, at der skulle noget ekstraordinært til for at rette op på kræftområdet. Løsningen blev indførelsen af kræftpakker og behandlingsgarantier.”

    Hvilken forskel gjorde Kræftens Bekæmpelse i sagen?

    ”En kæmpe forskel! Pres fra Kræftens Bekæmpelses gjorde, at der kom mere fart på patienttoget. Fagligt input fra Kræftens Bekæmpelse sikrede, at jeg – sammen med Danske Regioners formand, Bent Hansen – kunne drive arbejdet med kræftpakkerne i den rigtige retning. Også stor ros til Kræftens Bekæmpelse for sidenhen at inspirere til, at vi bør bruge erfaringer fra kræftpakkerne på andre sygdomsområder, for eksempel i psykiatrien.”

    RYGELOVGIVNINGEN:

    Rygeloven og handleplan mod børn og unges rygning

    Efter handleplanens indførelse, har tobak været gemt væk i butikkerne. Det er en vigtig politisk sejr for Kræftens Bekæmpelse.

    Titusindvis af dødsfald, kampagner om cigaretternes skadelige effekter samt pres fra Kræftens Bekæmpelse og mange andre sundhedsaktører fører til, at rygelovgivningen herhjemme skærpes ad flere omgange. Senest i 2019, hvor regeringen – med daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen – indfører ’National handleplan mod børn og unges rygning’. Herefter skal tobak holdes skjult i butikkerne, cigaretpakkerne skal være neutrale, rygere skal have hjælp til rygestop, og skolerne skal være røgfri. Regeringen sætter også cigaretprisen op.

    Handleplanen er det mest banebrydende, der er sket på tobaksområdet siden rygeloven i 2007 gjorde arbejdspladser og andre offentlige steder røgfri. Også dengang spillede Kræftens Bekæmpelse en stor og aktiv rolle.

    Partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse stifter sammen med TrygFonden i 2017, arbejder fortsat fokuseret på, at ingen børn i fremtiden skal begynde at ryge.

    Magnus Heunicke, sundhedsminister under den nationale handleplan mod børn og unges rygning, nuværende klimaminister (S). Denne udtalelse faldt i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet i 2019:

    ”Det her (Handleplan mod børn og unges rygning, red.) er et afgørende skridt for folkesundheden (...) Nu sætter vi ind med massiv handling og gennemfører det, som i årevis har været på ønskelisten hos patientorganisationer og fagfolk.”

    VACCINEPROGRAM:

    Kræftforsker spiller nøglerolle i HPV-vaccine mod kræft

    Historien om HPV-vaccinen er et godt eksempel på, hvordan forskning lavet i Kræftens Bekæmpelse direkte omsættes til politiske beslutninger, der redder liv.

    Professor Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelse har spillet en nøglerolle i udviklingen af HPV-vaccinen. Hendes forskning viser, at HPV-virus er skyld i livmoderhalskræft og svære forstadier hertil. Resultaterne danner basis for, at andre forskere udvikler en vaccine, der sikkert og effektivt beskytter mod HPV.

    I 2006 kommer HPV-vaccinen på markedet. Opfindelsen er helt unik – det er den hidtil eneste vaccine mod kræft.

    I 2009 bliver HPV-vaccinen en del af det danske børnevaccinationsprogram. I første omgang for pigerne, men i 2019 kommer drengene også med.

    Ikke mindst på grund af Kræftens Bekæmpelses fortsatte forskning og store oplysningsindsats bliver Danmark hurtigt et af de lande i verden med den højeste vaccinetilslutning. Ny forskning viser, at de vaccinerede kvinder har en meget lav forekomst af livmoderhalskræft.

    Susanne Krüger Kjær

    Susanne Krüger Kjær startede sin karriere som læge. Hun elskede sit job og arbejdet med patienterne – og planen var, at hun ville videreuddanne sig til gynækolog. Men da hun blev tilbudt at være med i et stort forskningsprojekt om livmoderhalskræft og HPV i Kræftens Bekæmpelse, kunne hun ikke sige nej. Og det blev starten på en livslang karriere som kræftforsker.

    ASBEST:

    Godtgørelse til indirekte asbestofre

    Til minde om: Dansk Eternit Fabrik i Aalborg blev lukket i 2004 - et gammelt eternittårn er bevaret med billede af en eternitarbejder, og indeni er der et lille museum.

    Et bredt flertal i Folketinget vedtager i 2021 en lov, der giver en godtgørelse på 170.000 kroner til alle, der har fået sygdommen malignt mesotheliom på grund af asbest fra en virksomhed i deres nærområde. Sygdommen viser sig ofte som lungehindekræft.

    Fundamentet for loven er lagt i Aalborg, hvor mange blev syge med kræft på grund af asbest fra den tidligere Dansk Eternit Fabrik. Asbestarbejderne selv har i mange år kunnet få økonomisk erstatning. Men sygdommen rammer også deres koner og børn samt de mennesker, som har boet og gået i skole i nærheden af fabrikken. Det viser forskning fra Aalborg Universitetshospital, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til.

    Med forskningsresultaterne i ryggen opfordrer Kræftens Bekæmpelse politikerne til handling, og godtgørelsen til de ’indirekte asbestofre’ bliver indført i 2016 og udvidet samt ophøjet til lov i 2021.

    Seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter er en af dem, der ved mest om følgevirkningerne asbest i Danmark. Selvom brugen af asbest har været forbudt i flere årtier, har Danmark fortsat en trist nordisk rekord i lungehindekræft, forklarer han.

    - Danmark har flere tilfælde af lungehindekræft end Sverige, Norge og Finland. Det skyldes flere ting. Vi har brugt meget mere asbest i byggeriet, hvor de andre lande i højere grad har anvendt træ, og har været hurtigere til at indføre begrænsninger og forbud, fortæller han.

    Tekst: Margit Shabanzadeh de Thurah    Foto: Tomas Bertelsen, Lars Bertelsen, PR, Adobe Stock, Colourbox

    Publiceret: Juni 2023