Af: Mette Vinter Weber Grafik: Dorte Kayser og Adobe Stock
Af: Mette Vinter Weber Grafik: Dorte Kayser og Adobe Stock
Ellen Margrethe Christensen levede et aktivt liv som efterlønner, da hun i 2011 gik til lægen med lidt vejrtrækningsproblemer. Få dage efter fik hun besked om, at hun sandsynligvis havde kræft. Efter et utal af behandlinger får Ellen i dag personlig medicin. Det blev vendepunktet.
Foto: Lars Horn
I 1878 beskrev den engelske læge Thomas Beatson, at hvis han bortopererede æggestokkene hos hunkaniner, dannede de ikke længere mælk. Det var interessant, mente Beatson, fordi det viste, hvordan et organ kunne kontrollere et andet, nærmere bestemt at brystet blev kontrolleret af æggestokkene.
Med den sammenhæng i tankerne bortopererede Beatson nogle år senere æggestokkene hos tre kvinder med fremskreden brystkræft. Resultaterne var gode, alle tre kvinder viste tegn på fremskridt – den ene så meget, at hun blev beskrevet som helbredt.
Det, Beatson havde opdaget, uden at være klar over det dengang, var, hvordan det kvindelige kønshormon, østrogen, som primært bliver dannet af æggestokkene, kan fremme væksten af visse brystkræftceller. Det er viden, som lagde grunden til et af de store fremskridt inden for behandling af brystkræft.
Senere fandt man nemlig ud af, at kun nogle brystkræftceller er følsomme over for østrogen. I mange år havde kvinder med østrogenfølsom brystkræft dårligere udsigter for at blive raske, fordi datidens medicin virkede dårligt mod denne type kræft.
I dag er det imidlertid anderledes. Nu har man medicin - anti-hormonbehandling, som hindrer østrogen i at fremme kræftcellernes vækst. Det giver kvinder med denne type kræft gode muligheder for at overleve sygdommen. Derfor er det i dag standard, at kvinder med brystkræft bliver undersøgt for, om kræftcellerne er følsomme over for østrogen, og svaret har betydning for, hvilken behandling kvinden får tilbudt.
Historien om brystkræft er blot et af mange eksempler på, hvordan viden om kræftcellernes kendetegn, kan føre til bedre behandlinger, som er målrettet den enkelte kræftpatient – altså personlig medicin.
Begrebet personlig medicin dækker over en generel tilgang, hvor en række informationer om patientens biologi og fysiologi kobles sammen for at give de bedste tilbud, uanset om der er tale om forebyggelse, behandling eller et andet trin i patientens rejse.
I dette arbejde er en analyse af generne central. De raske cellers gener kan rumme viden, der kan fortælle om en øget risiko for at blive syg og dermed give mulighed for forebyggelse. De kan også rumme information, der kan vise, at patienten har en særlig høj risiko for at få bivirkninger af en bestemt type medicin, eller hvor meget behandling en patient kan tåle. På samme vis kan der i kræftcellernes gener ligge viden om årsagen til sygdommen og dermed, hvilken type medicin der kan behandle den.
Hvad er et gen?
Et gen er et arveanlæg – en del af vores arvemateriale, som koder for arvelig egenskab.
Menneskets arvemateriale består af omkring 21.000 gener. Heri ligger al information om vores krop. Informationen i generne bestemmer, hvordan kroppens celler er opbygget.
Den genetiske kode findes som en lang række gentagelser af fire bestemte kemiske forbindelser (adenin, guanin, thymin og cytosin). Forskelle i generne afgør menneskers forskellighed.
En mutation er en forandring i et gen, som kan fremkalde sygdom.
Personlig medicin fik Ellens tumor til at skrumpe
Kilde: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk
Professor Ulrik Lassen var en af forsøgslederne da danske kræftpatienter som nogle af de første afprøvede medicin mod NTRK-fusionsgener. Resultaterne var gode og forlængede livet for mange af patienterne.
Foto: RH Finsen
Personlig medicin baseret på genetiske analyser er i dag en vigtig del af kræftbehandlingen i Danmark, hvor man som standard undersøger de fleste kræftknuder for udvalgte gener. Og meget ny kræftmedicin er målrettet bestemte genetiske ændringer. For selv om kræft opstår på grund af gen-ændringer, kan ændringerne være forskellige inden for kræftsygdomme med samme navn – eller ens på tværs af kræftsygdomme med forskelligt navn.
Den første kræftmedicin, der blev udviklet og godkendt specifikt mod en genetisk ændring uanset kræfttype, var mod de såkaldte NTRK-fusionsgener.
De kan findes i forskellige kræfttyper så som visse former for brystkræft eller i fibrosarkomer, og danske patienter var blandt de første, der afprøvede medicinen.
Det skete under ledelse af blandt andre Ulrik Lassen, der er professor i klinisk onkologi og personlig medicin og ledende overlæge ved kræftafdelingen
på Rigshospitalet i København.
– Vi så rigtig gode resultater hos patienter, som vi ellers ikke havde mere behandling til. I dag, næsten 5 år senere, er flere af dem stadig i live, fortæller han.
Vi så rigtig gode resultater hos patienter, som vi ellers ikke havde mere behandling til. I dag, næsten 5 år senere, er flere af dem stadig i live.
Gennem årene er der sket mange fremskridt inden for personlig medicin. I tidslinjen ovenfor kan du se eksempler på nogle af dem.
Analyser af genetiske ændringer ved kræft sker på mange hospitaler landet over, og ofte samarbejder eksperterne på tværs af geografi og fag. Det sker blandt andet ved videokonferencer kaldet tumor boards, hvor blandt andre læger, molekylærbiologer, bioinformatikere og genetikere fra forskellige hospitaler mødes og diskuterer resultaterne af genetiske analyser af deres kræftpatienter.
I de seneste 3 år har dette været et tilbud for alle patienter med hjernekræft på Rigshospitalet, og fra efteråret 2020 er det planlagt til også at omfatte alle patienter med brystkræft og lungekræft, fortæller Ulrik Lassen.
– På konferencerne taler vi om, hvilken medicin der vil være den bedste til patienten, vi udveksler erfaringer og søger globalt efter ny viden, der kunne gavne en patient med netop denne genetiske profil, siger han.
Hvad er personlig medicin?
'Personlig medicin’ er skræddersyet til den enkelte patient og er udviklet, så den passer til det enkelte menneskes særlige variation af gener, livsstil og fysiologi. Det vil sige, at det også har betydning, hvordan organerne fungerer. Alder og køn spiller også ind.
Ved personlig medicin er det typerne af kræftcellerne, der er afgørende for valget af behandling og ikke, hvor i kroppen kræften er opstået.
Ved den samme type kræft, eksempelvis prostatakræft, kan kræftcellerne nemlig have forskellige kendetegn, som har betydning for, hvilken behandling der virker.
Kilde: Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, www.cancer.dk
Ellen Margrethe Christensen fik personlig medicin som del af et forsøg. Det virkede, og i dag lever hun et godt liv med kræften. Hun holder af at bruge meget tid i naturen, blandt andet i sin have.
Foto: Lars Horn
Mens det i dag er standard at analysere udvalgte gener, rummer teknikken imidlertid også helt andre muligheder.
– Vi står i dag ved en skillevej, hvor det om få år formentlig vil være både billigere og mere effektivt at analysere hele kræftpatientens genetiske materiale på en gang, siger Ulrik Lassen.
Denne såkaldte helgenom analyse giver helt nye perspektiver for fremtidens kræftbehandling. Her kan man eksempelvis opdage andre genetiske ændringer, end dem man oprindeligt ledte efter, og de kan måske vejlede i valget af behandling. Eller man kan vende tilbage til analyseresultatet på et senere tidspunkt i patientens forløb for at få svar på nye spørgsmål.
– Helgenomanalyser kan ændre den måde, vi i dag ser på kræft på. Med dem giver det ikke længere mening at tale om kræft i bestemte organer eller om sjældne eller almindelige kræftsygdomme. De begreber bliver skiftet ud med BRAF-kræft, NTRK-genfusions kræft – eller hvilken genændring, der nu er årsag til kræftsygdommen, siger Ulrik Lassen.
Han understreger, at mulighederne dog også afhænger af, om der er udviklet medicin mod de genændringer, man finder. I en undersøgelse fandt Ulrik Lassen og hans kolleger således, at ud af 500 patienter, der fik foretaget omfattende genanalyser, var der mulighed for at tilbyde målrettet medicin til de 100.
Foruden nøglen til valget af medicin kan viden om kræftcellernes genetiske egenskaber også bidrage til at gøre andre områder af kræftbehandlingen personlig og eksempelvis bidrage til at forudsige, om en patient vil have gavn af en bestemt behandling. I dag ved man, at kræftceller med genetiske ændringer, der fører til en forhøjet mængde fejl i særlige områder af arvematerialet – såkaldt microsatellit ustabilitet, er særligt følsomme over for immunterapi.
– I de kommende år får vi gradvist mere viden om, hvordan man bedst tilbyder personlig medicin til hver enkelt kræftpatient blandt andet ud fra genetiske analyser. Det giver god mulighed for, at viden og læring fra én patient kan komme den næste til gode, og sikrer, at danske kræftpatienter også i fremtiden får den bedst mulige behandling, siger Ulrik Lassen.
Ændringer i genet BRAF blev først beskrevet i modermærkekræft, hvor det findes hos omkring halvdelen af patienterne. Men BRAF-genet kan også være ændret i eksempelvis ikke-småcellet lungekræft, tyk- og endetarmskræft eller skjoldbruskkirtelkræft.
Et andet eksempel er HER2-genet, der kan være ændret i eksempelvis brystkræft og mavekræft.
Viden om ændringerne i BRAF-genet og HER2-genet har ført til udvikling af medicin mod disse gener, hvilket har øget patienternes mulighed for at få en effektiv behandling.
Foto: Tomas Bertelsen
Forestil dig en fremtid, hvor vi ikke længere deler kræfttyper op efter, hvor i kroppen de sidder, som eksempelvis brystkræft og lungekræft. En fremtid, hvor vi i stedet deler kræfttyper op efter kræftens genetiske egenskaber og skræddersyr behandlingen derefter.
Personlig medicin vinder frem i kræftbehandlingen og kan føre til det næste store kvantespring inden for behandlingen af kræft.
I denne artikel kan du læse om hvad personlig medicin er, om nogle af de landvindinger der er sket og hvad fremtiden måske rummer. I artiklen på dette link kan du læse historien om Ellen, for hvem behandling med personlig medicin blev et vendepunkt.
Foto bærende billede: Tomas Bertelsen
Denne artikel er oprindelig bragt i vores medlemsblad 'tæt på kræft'.
Bladet udkommer tre gange om året og sendes via email til alle medlemmer, der ønsker at modtage det.
Din støtte er vigtig. Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.