|
Stadig flere har på et tidspunkt i deres liv fået en kræftdiagnose, og kræft er i stigende grad en sygdom, vi overlever - eller lever med i mange år. Den forbedrede overlevelse skyldes blandt andet bedre mulighed for tidlig diagnose og for behandling. Desværre har de seneste års store fremskridt på kræftområdet ikke gavnet alle lige meget. Danskere, der bor alene, eller som har korte uddannelser og lave indkomster, har større risiko for at få kræft og har dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom end danskere, der er samboende, eller som har længere uddannelse og højere indkomst. |
|
Den sociale ulighed i kræft er stigende og opstår allerede fra fødslen. Vi har hver især forskellige forudsætninger for at leve et sund liv, og bliver vi syge med kræft, formår sundhedsvæsenet ikke altid at give en hånd i ryggen, til dem, der har mest brug for hjælp. Det forklarer Susanne Dalton, der er professor, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (Compas). |
|
- Når man kigger på forskellige grupper af befolkningen, kan man se, at vi ikke opfører os helt ens, og det er en del af forklaringen på den sociale slagside, vi ser. - Blandt personer med kort uddannelse er der for eksempel en større andel, der ryger dagligt eller har overvægt, end blandt personer med lang uddannelse. De her livstilsfaktorer betyder meget for vores helbred i det hele taget, men også for kræft, siger hun. Susanne Dalton forklarer, at uligheden er særligt stor for kræftformer, hvor rygning er en væsentlig risikofaktor, f.eks. kræft i strube, svælg, lunge, mundhule og spiserør. Figuren nedenfor viser, at risikoen for disse kræftformer er mellem 1,6 og 3,8 gange større for kortuddannede end højtuddannede. |
|
Længden på din uddannelse har ikke alene betydning for din risiko for at få kræft, men også for dine chancer for at overleve sygdommen. For samtlige kræftformer har patienter med kort uddannelse mindre sandsynlighed for at være i live 5 år efter kræftdiagnosen sammenlignet med patienter med lang uddannelse. For alle kræftformer samlet set er sandsynligheden for at være i live 5 år efter kræftdiagnosen 61 pct. blandt personer med kort uddannelse og 77 pct. for personer med lang uddannelse. Det vil sige, at der er en forskel på hele 16 procentpoint. |
”Uddannelse har betydning for fortolkning og formidlingen af symptomer, kommunikation med sundhedsprofessionelle og forståelse af sundhedsbudskaber.”
|
Hvis man som et tankeeksperiment forestillede sig, at alle kræftpatienter klarede sig lige så godt som patienter med en lang uddannelse, ville en tredjedel flere kræftpatienter med kort eller mellem uddannelse være i live 5 år efter kræftdiagnosen. Der er ifølge Susanne Dalton flere svar på, hvorfor der er en sammenhæng mellem vores uddannelsesniveau og overlevelseschancer, men hun fremhæver sen diagnostik som en af de vigtigste årsager. - I forskningen ser vi, at kræft opdages senere hos personer med kort uddannelse, og det betyder, at kræftknuden ofte er større eller har spredt sig til andre steder i kroppen for denne patientgruppe i forhold til patienter med lang uddannelse. Det har betydning for patientens overlevelseschancer, siger hun. |
"Der er en højere forekomst af flere samtidige sygdomme (komorbiditet) blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Disse sygdomme påvirker muligheden for kræftbehandling og påvirker i sig selv overlevelsen.”
|
En anden vigtig forskel på personer med kort og lang uddannelse, der både har betydning for såvel behandling som overlevelse, er, at kortuddannede oftere lider af alvorlige kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme eller KOL. De sygdomme kan have stor betydning, hvis man har fået en kræftdiagnose, og der skal planlægges den bedst mulige behandling. Hvis du i forvejen har dårligt helbred, er det måske ikke muligt at behandle kræftsygdomme så intensivt, som man gerne ville. Man kan derfor være nødt til at ”skrue lidt ned”, og det har betydning for overlevelsen, forklarer Susanne Dalton. - Det kan for eksempel være tilfældet, hvis man har dårligt hjerte og derfor ikke kan tåle at blive lagt i fuld narkose eller så dårlig lungefunktion, at man ikke kan tåle at få fjernet en del af en syg lunge. Det kan også være, at en patient ikke kan tåle at få fuld knald på kemoterapien, og det kan betyde, at man må ty til den næstbedste løsning. - Den sociale ulighed i vores helbred betyder rigtig meget den dag, du får stillet din kræftdiagnose. Hvis du har godt helbred, når du får stillet en kræftdiagnose, kan du ganske enkelt tåle mere kræftbehandling, og det forbedrer dine chancer for at overleve, siger hun. |
|
Undersøgelser har vist, at der ikke alene er ulighed i vores risiko for at få og overleve kræft, men også i den behandling, vi modtager, hvis vi bliver syge. Susanne Dalton understreger, at forskningen ikke kan give noget klart svar på hvorfor, men hun vurderer, at både sen diagnostik og forskelle i patienters sundhedskompetencer spiller en rolle. - Det er nok en kombination af, at mange bliver diagnosticeret for sent, og at de cykler for længe rundt i systemet. Der er forskel på menneskers sundhedskompetence, dvs. mulighed for at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage beslutninger om sundhed, og der er forskel på evnen til at kommunikere, fastholde og handle på disse beslutninger. - Hvis patienter for eksempel har andre alvorlige sygdomme, forklarer de ofte, at kroppen larmer, og at de har svært ved at skelne nye symptomer fra dem, der i forvejen var til stede i kroppen. Det gør det svært for dem at vide, om der er noget nyt, de burde reagere på, siger hun. |
”En dansker med en lang uddannelse i rygsækken har 77 pct. chance for at være i live fem år efter, at han eller hun får stillet diagnosen kræft. For folk med en kort uddannelse i bagagen er det samme tal helt nede på 61 pct.”
Kilde: Kræft i Danmark, 2022.
|
Langt de fleste kræftformer forekommer hyppigere blandt personer med kort uddannelse end blandt personer med lang uddannelse, men for enkelte andre kræftformer (leukæmi, livmoder, æggestok og hjerne) er der statistisk set ikke de store forskelle i forekomst på tværs af uddannelsesgrupper. Og for bryst-, prostata-, og modermærkekræft er der faktisk større forekomst blandt personer med høj uddannelse. Det kan ifølge Susanne Dalton beskrives som en form for "omvendt social slagside." - Der er kun tale om tre kræftformer, men det er til gengæld nogle meget hyppige kræftformer. Det kan for eksempel forklares med, at kvinder med videregående uddannelse oftere får hormonbehandling i overgangsalderen, får færre børn, får dem senere, og at de drikker mere alkohol sammenlignet med kvinder, der har grundskoleuddannelse, siger hun. |
|
Hvis det skal lykkes at tage livtag med den stigende ulighed, mener Susanne Dalton, at de svage og sårbare patienter skal have mere tid og støtte fra sundhedsvæsenet. - Lige nu får alle patienter tilbudt det samme, men dem med mest komplekse helbredsproblemer tager ikke altid imod tilbuddene. Det er dem, der skal navigere mest, og det er svært for dem ikke at miste vejen. Der skal vi hjælpe, siger hun og understreger, at det er på forebyggelsesområdet, at der er allermest at gøre. - Op mod 60 pct. af kræftsygdommene kan forebygges, siger hun. |
Tekst: Frej Damm Bramming
Grafik: Kræft i Danmark 2022
Foto: Tomas Bertelsen