Tekst: Charlotte Tarnhøj Dahlstrøm Foto: Claus Møller & private fotos
Tekst: Charlotte Tarnhøj Dahlstrøm Foto: Claus Møller & private fotos
- Min historie er en rigtig solstrålehistorie. Jeg har været meget heldig, det ved jeg godt. Men egentlig har jeg gennem hele forløbet haft en indre tro på, at jeg nok skulle klare det. Det lyder måske mærkeligt, men sådan havde jeg det.
Sådan siger 70-årige tidligere sygeplejerske Susanne Dellgren med et stort smil. Vi sidder i hendes stue i parcelhuset i Vallensbæk sammen med Benny Vittrup, den læge, som Susanne kalder sin ’redningsmand’.
Susanne har let til latter og er ikke sådan at vælte af pinden. Det kan godt være, at hun selv havde en tro på, at hun nok skulle komme gennem sit kræftforløb, men lægerne var ikke helt så sikre. Tværtimod faktisk.
På billedet: Susanne Dellgren og Benny Vittrup er samlet hos Susanne for at tale om Susannes behandling og sætte fokus på de vigtige fremskridt, som forskningen har skabt. Når du melder sig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, er du med til at støtte livsvigtig forskning og patienter som Susanne.
'Fik du sat tid på din overlevelse? Det gør jeg aldrig. For det tager håbet fra folk, og det må man aldrig gøre...'
Susanne fik konstateret tarmkræft for tre år siden lige før jul. Ved en screening for tarmkræft fandt lægerne blod i Susannes afføringsprøve. Hun blev indkaldt til yderligere undersøgelser og blev også scannet. Her fandt lægerne en stor knude i tarmen, der desværre havde nået at sprede sig til Susannes lever. Her sad otte cm stor metastase.
En prøve fra leveren vist at hun havde tarmkræft med to genmutationer som lægerne særligt frygter fordi standardbehandling med kemoterapi sjældent virker. Hun havde både en mutation, der får kræften til at vokse hurtigere og en reparationsfejl ved celledelingen - mikrosatellit instabilitet (MSI). Den sidste findes hos 15 pct. af alle patienter med tarmkræft.
- Lægen sagde, at min prognose var meget dårlig, og at de nok ikke kunne helbrede mig. Det var en virkelig sort dag, fortæller Susanne.
Lægerne forsøgte at slå kræften ned med kemoterapi. Susanne tabte håret og blev meget dårlig af behandlingerne. Men desværre virkede kemoen overhovedet ikke. I løbet af tre måneder med kemoterapi fortsatte kræften bare hastigt med at vokse. Susanne blev til sidst indlagt på palliativ afdeling og fik at vide, at hun sandsynligvis kun havde ganske få måneder tilbage at leve i.
- Det var et voldsomt forløb, som nok især var hårdt for min familie. Jeg har tre sønner, og min ene søns svigermor var også alvorligt syg af æggestokkræft på det tidspunkt. Det var næsten ikke til at bære, hvis mit lille barnebarn Ea skulle miste både sin farmor og mormor på samme tid. Det ramte mig rigtig hårdt, fortæller Susanne.
-Fik du sat tid på?, spørger Benny Vittrup.
- Ja, svarer Susanne og Benny svarer:
- Det gør jeg aldrig.
- Nej og det skal du heller ikke, for det tager håbet fra folk, og håbet må man aldrig fjerne. Det er jeg jo et godt eksempel på, siger Susanne.
På billedet: Da Susanne var syg gjorde det især ondt at tænke på, at hendes barnebarn risikerede at miste sin farmor. Men inderst inde havde Susanne en tro på, at hun nok skulle klare den. Foto: privat
For da det så aller mest sort ud, tog Susannes historie en drejning. Susanne blev henvist til den eksperimentelle enhed på Herlev Hospital, og kom her i kontakt med overlæge Benny Vittrup.
- Da Susanne kom til vores afdeling i december 2017, havde vi netop hørt om en ny behandling med immunterapi, som tilsyneladende virkede på lige præcis patienter med hendes MSI tilstand, fortæller Benny Vittrup.
I 2015 var resultatet fra et amerikansk forsøg blevet offentliggjort. Her havde man behandlet patienter med MSI – 13 patienter med tarmkræft og 10 patienter med anden kræftform – med immunterapi-lægemidlet pembrolizumap. Hos 60 pct. af de patienter var kræften blevet mindre, mens det ingen virkning havde hos 25 patienter med tarmkræft, der ikke var MSI.
På den baggrund godkendte lægemiddelstyrelsen i USA i maj 2017 behandlingen til alle patienter med en MSI-kræftform. Det er første gang i verden, at et lægemiddel er blevet godkendt til alle kræftformer med en bestemt genændring.
Så langt gik man dog ikke i andre lande. Der ønskede man mere dokumentation, og der blev derfor opsat et stort forsøg med 310 patienter fra 23 lande, hvor også Vejle og Herlev deltog. Benny Vittrup var ansvarlig for forskningsprojektet på Herlev, et af de steder der inkluderede flest patienter i forsøget. Den første patient blev behandlet i marts 2017 og den sidste i januar 2018, hvor forsøget blev afsluttet. Altså lige før Susanne blev henvist til afdelingen.
Susanne kunne derfor ikke deltage i forsøget, så Benny Vittrup bad om lov til at give hende behandlingen alligevel uden om forskningsprojektet. Han fik et ja – og resten er historie, som man siger.
Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen som f.eks. ved en infektion.
Men selvom immunsystemet faktisk ofte kan genkende kræftcellerne via deres indhold af kræftproteiner, reagerer det ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.
Immunterapi går ud på at styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller. Det kan ske gennem immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret.
Immunterapi kan også gå ud på at svække kræftcellernes evne til at forsvare sig. Det kan ske gennem antistoffer, der binder sig til kræftcellen og gør den tilgængelig for immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften. Læs mere:
Behandling med immunterapi kan være med:
Antistoffer
Cytokiner
Behandlende kræftvacciner
T-celleterapi
Den behandling, Susanne har fået, er en såkaldt antistof-behandling.
- Jeg kan ikke huske ret meget fra vores første møde. Jeg var så omtåget af medicin og havde mange smerter, men jeg sagde med det samme ’ja’ til at få behandlingen, selvom I ikke kunne sige, om det ville virke eller ej. Jeg havde jo heller ikke rigtig noget alternativ, griner Susanne til Benny.
De er samlet hos Susanne for i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, at tale om hendes forløb, og hvilken forskel det gør at forske i kræft.
Det er Susannes historie nemlig et godt eksempel på, og når tusindvis af indsamlere den 11. april går på gaden for at samle ind til landsindsamling, går 62 pct. af oveskuddet til forskning i kræft.
Susanne nåede kun at få halvanden behandling med immunterapien, så fik hun pludselig en alvorlig allergisk reaktion, og lægerne måtte stoppe behandlingen. I forsøget havde man ellers planlagt to års behandling.
- Der blev jeg virkelig meget bekymret, siger Benny Vittrup:
- Men vi vendte det med eksperterne i immunterapi på Herlev Hospital, og de sagde, at vi bare skulle tage det roligt. Det kunne sagtens være, at de få behandlinger var nok til, at dit immunforsvar nu havde lært, at det selv skulle bekæmpe kræftcellerne. Så vi holdt vejret!
På billedet: Susannes forløb har også gjort stort indtryk på Benny Vittrup. Da de mødte hinanden for første gang, var Susanne terminal - i dag er hun kræftfri på tredje år.
Det gik – med Benny Vittrups ord: ’helt fantastisk overraskende godt’ for Susanne. De efterfølgende scanninger og vævsprøver både fra svulsten i tarmen og metastasen i Susannes lever viste ingen tegn på kræft overhovedet. Og sådan er det stadig her tre år efter.
-Jeg føler mig jo helt vildt heldig – men er min historie enestående?, spørger Susanne.
- Ja og nej. For var du kommet et år før, så havde vi ikke haft den her behandling, og så ville du helt sikkert ikke have overlevet din kræft. Men både i forsøget og udenfor har jeg siden behandlet flere patienter, der har den samme MSI tilstand, og det går omkring halvdelen af dem lige så godt, som det er gået dig, svarer Benny.
Benny Vittrup er på Herlevs vegne medforfatter til den netop offentliggjorte artikel om resultatet af forsøget i det anerkendte videnskabelige magasin New England Journal of Medicine. Forsøget har ifølge Benny Vittrup vist imponerende resultater:
- Det er virkelig en verdensnyhed. Forsøget viser, at behandlingen virker på 40 pct. af patienterne og hos 80 pct. af dem, er der stadig ikke tegn på kræft tre år efter behandlingen – præcis som hos Susanne. Det er virkelig imponerende, for så kan man faktisk tale om, at de er blevet helbredt, forklarer Benny Vittrup og supplerer:
- Patienternes livskvalitet er også betydelig bedre når de starter med immunterapi frem for kemoterapi. Disse resultater bliver snart publiceret i det ansete magasin Lancet oncology, hvor Herlev også er medforfatter. Vi forventer, at den her behandling meget snart bliver standardbehandling for patienter med den her MSI genmutation.
På billedet: Behandlingen med kemoterapi var meget hård for Susanne. Hun tabte sig meget, og havde en del bivirkninger og smerter. Først da hun startede med immunterapi fik hun det bedre. Her ses hun under forløbet sammen med sin mand, Carsten.
Mange ser immunterapi som det helt store gennembrud inden for kræftforskningen. I 2018 gik Nobelprisen i medicin da også til de to forskere, amerikaneren James Allison og japaneren Tasuku Honjo der opdagede, hvordan man på hver sin måde kan aktivere immunsystemet, så det selv kan slå kræftcellerne ihjel.
- Vi er stadig kun ved begyndelsen af immunterapiens muligheder. Der er stadig mange kræftsygdomme, hvor det slet ikke virker. Men vi er dog så langt, at immunterapi er blevet standard til patienter med modermærkekræft og til nogle patienter med eksempelvis lunge-, nyre- og blærekræft. Og vi arbejder intenst med det til patienter med kræft i bugspytkirtel, galdeveje og lever. Så selvom det ikke virker hos alle, så giver immunterapi virkelig grund til optimisme, siger Benny Vittrup.
Susanne bruger ikke så meget tid på at spekulere over, hvordan det kunne være gået, hvis ikke hun havde fået immunterapi – men hun er meget taknemmelig over den behandling, hun har fået.
- Benny er min redningsmand – det er du! Det er din skyld, at jeg sidder her i dag, og jeg er dig så evigt taknemmelig, smiler Susanne.
Kræftens Bekæmpelse har gennem årene støttet forskning i immunterapi med mange millioner kroner. Immunterapi dækker over en række forskellige behandlinger, der alle har til formål at aktivere kroppens immunsystem, så det selv kan bekæmpe kræftcellerne.
Meld dig som indsamler ved landsindsamlingen, så er du med til at støtte livsvigtig kræftforskning, til gavn for patienter som Susanne.
De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 60 kr. til forskning i kræft, 19 kr. til patientstøtte, 18 kr. til forebyggelse af kræft og 3 kr. til administration.
Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.
