Af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Foto: Tomas Bertelsen og private fotos
Af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Foto: Tomas Bertelsen og private fotos
På væggen i soveværelset hænger børnetegninger sammen med søde hilsner. og ønsket om alt det bedste til Ulla. I vindueskarmen står friske blomster og på natbordet ligger breve, perleplader og familiebilleder side om side med en kalender med daglige overraskelser og nedtælling til ’friheden’ den 20. maj. Her får 62-årige Ulla Møller Thomsen endelig sin sidste strålebehandling.
Egentlig er det Jannis soveværelse. Men for en stund er 37-årige Janni Møller Thomsen flyttet ind i stuen i sin toværelses lejlighed på Frederiksberg for at gøre plads til sin mor. Sammen er de gået i isolation, mens Ulla skal have strålebehandling og for alt i verden undgå at blive smitte med corona. Gør hun det, kan hun nemlig ikke fortsætte behandlingen – og: ’vi har kun det ene skud i bøssen’, siger lægerne.
- Det er rigtig hyggeligt. Nogle gange føles det næsten lidt som ferie. Vi laver god mad, går ture og snakker – men det er også ret specielt. Min mor er en selvstændig kvinde og en bestemt dame, så indimellem bliver vi begge frustrerede og får brug for luft – og det er helt ok i den her situation, som jo er svær, siger Janni, og det er Ulla enig i:
- Janni passer godt på mig. Hun serverer mad, kører mig frem og tilbage fra behandling hver dag, og i weekenderne kører vi til Jylland. Det er en fantastisk omsorg, men det kræver også lidt tilvænning for os begge, der jo er vant til at leve aktive sociale liv. Jeg kan godt have dage, hvor jeg bliver urimelig – så er det pænt sagt – og så går jeg ind på mit værelse og er sur, griner Ulla og fortsætter:
- Men det er dejligt at være så tæt på Janni; at kunne gå ind hver dag med en kop kaffe og sige godmorgen. Det har også betydet, at der ikke er mange hemmeligheder mellem os, da Janni har været med alle de steder, det har været muligt, på sygehuset.
- Men det allerbedste, er den overraskelseskalender, hun har lavet til mig.
Og den vender vi tilbage til senere.
På billedet: Natbordet prydes af familiebilleder, perleplader, tegninger og breve sendt fra familie og venner til Ulla for at muntre hende op. Nederst ligger den håndskrevne overraskelseskalender, som Janni har lavet til sin mor.
Ulla bor normalt i Esbjerg med sin mand Laurids og deres hund Bastian. I 2012 kom Ulla hjem fra sit arbejde som folkeskolelærer. Hun følte sig skidt tilpas – som om der var bly i underlivet, forklarer hun. Men efter et par timers søvn var hun frisk igen.
Laurids pressede dog på for, at Ulla skulle søge læge, da de var på vej på ferie. Det mente hun umiddelbart ikke var nødvendigt, men ringede alligevel til sidst. Og det var godt. For lægen kunne konstatere, at der sad en svulst på størrelse med en lille håndbold på den ene æggestok.
Knuden blev fjernet, og det viste sig at være kræft. Et såkaldt bløddelssarkom, som er en kræftsygdom, der opstår i kroppens støttevæv, f.eks. muskler, bindevæv, fedtvæv og kar. Der er tale om en sjælden kræftsygdom, som kun behandles to steder i landet, nemlig Aarhus og København.
Læs mere om bløddelssarkomer
Bløddelssarkomer
På billederne: Ulla savner sin mand Laurids og hunden Bastian, som hun ynder at gå lange ture med langs Vesterhavet.
I en situation som denne, er der for mig ikke noget, der er vigtigere end at tage mig af min familie
I fem år gik Ulla gik til kontrol, hvor alt så godt ud. Men i 2017 – ved den næstsidste kontrol –kunne lægerne konstatere, at kræften var tilbage. Ulla blev igen opereret, og de følgende knap tre år var der ro på. Lige indtil februar i år, hvor kræftcellerne lyste op på en scanning. Og denne gang havde kræften også spredt sig til det omkringliggende væv.
Lægerne besluttede derfor, at Ulla efter operationen skulle have stråler for at mindske risikoen for endnu et tilbagefald.
- Det hele skete midt i nedlukningen af Danmark på grund af coronavirussen. Jeg isolerede mig derfor på forhånd, så jeg kunne være der for min mor. Jeg så ikke mine venner eller veninder, og holdt mig fra offentlig transport. Og det var godt. For nu kunne mor trygt flytte ind til mig, mens hun fik sine 30 strålebehandlinger, fortæller Janni, der netop havde opsagt sit job som adm. direktør i København Håndbold og derfor også havde tiden til at tage sig af sin mor.
- Mor og jeg har et tæt forhold, men vi er også lidt som hund og kat, så det kan selvfølgelig være udfordrende at bo så tæt sammen. Men i en situation som denne, er der for mig ikke noget, der er vigtigere end at tage mig af min familie, fortæller Janni.
Få svar på spørgsmål om kræft og corona
Kræft og corona
På billederne: Hvert kontrolbesøg i København fejres med en hyggelig dag sammen med Janni og Laurids. Her billeder fra kontrol i 2017 og 2018.
Men corona-isolationen trækker da til tider tænder ud, synes de begge. Både Ulla og Janni er meget aktive og sociale mennesker.
Janni lever normalt et udadvendt byliv med venner og veninder og et travlt arbejdsliv, og Ulla savner sin mand, hund og hus ved Vesterhavet, sit arbejde som matematik- og naturfagslærer og ikke mindst sin anden datter, Vicki og de to børnebørn Elvira og Gry:
- Det er svært med den her corona, men jeg er nødt til at være lidt hysterisk. For er der bare den mindste tvivl om, hvorvidt jeg er smittet, så lukker de mig ikke ind på hospitalet. Så jeg passer ekstremt meget på.
- Det er dog frustrerende, at jeg ikke kan være tæt på min anden datter eller kramme mine børnebørn. Men jeg er nødt til at holde ud og få det bedste ud af det. Det eneste man kan lave er at gå ture. Så Janni og jeg tilbagelægger mange km og går hver dag op til zoologisk have og besøger min nye bedste ven, kamelen, smiler Ulla.
På billederne: Ulla og Janni går ture hver dag og besøger kamelen i Zoologisk Have.
På billedet: Ulla ved sin nye bedste ven, kamelen i Zoologisk Have i København, som hun besøger hver dag. Haven er lukket, men kamelen kan ses gennem en rude.
For at undgå at de begge ryger ned i et ’sløjt gear’, hvor de aldrig kommer ud af joggingbukserne, som Janni udtrykker det, har hun struktureret hverdagen med et fast program:
Janni drikker sin morgenkaffe og laver yoga, mens Ulla bliver spiser morgenmad på sengen, strikker og hygger med Philip Fabers morgensang.
Og så skal de begge på arbejde. Janni skriver ansøgninger og plejer sit netværk, mens Ulla har fået mulighed for på nedsat tid at hjemmeundervise i matematik – og naturfag.
Derefter går turen til Herlev Hospital, hvor Janni sidder i bilen og venter, mens Ulla får behandling. Også her udnytter Janni tiden på bedste vis med hjemmearbejde i bilen eller traven frem og tilbage på parkeringspladsen – for Janni og Ulla har en intern konkurrence om, hvem der får tilbagelagt flest skridt på en dag.
Når de kommer hjem, spiser de frokost, og endelig: Overraskelseskalenderen.
På billedet: Mens Ulla er til strålebehandling, venter Janni i sin bil. hvor hun har indrettet et hjemmearbejdskontor.
På billedet: Janni har lavet en overraskelseskalender til sin mor, for at give dagene i København indhold. Nogle dage får hun besøg af slægtninge, hun ikke har set i mange år, og andre dage modtager hun breve og tegninger fra familie og venner.
- Jeg oplevede, at mange ringede til mig for at høre, om vi skulle gå en tur eller drikke en kop kaffe. Men min mor har ikke sit netværk i København og risikerede derfor at sidde alene i lejligheden, og så bliver tiden lang. Derfor fik jeg idéen til kalenderen, siger Janni.
Til hver dag har Janni arrangeret en overraskelse til Ulla. Som for eksempel en gåtur med en tidligere kollega, hun ikke har set i 15 år, eller fjerne slægtninge, et glas hvidvin med Jannis veninde, eller breve eller tegninger fra børnebørn, familiens eller venners børn.
- Mange har spurgt, om de kunne gøre noget, eller om jeg ville købe blomster, så virkelig mange mennesker har bidraget med overraskelser. Min faster har for eksempel overført penge, så der altid står friske blomster til mor. De små overraskelser giver os noget at tale om over aftensmaden. Og så får jeg ind imellem også lidt Janni-tid og behøver ikke have dårlig samvittighed over, at jeg ikke finder på noget hele tiden. Så det er også lidt et egoistisk projekt, smiler Janni.
- Det er meget rørende, at hun har arrangeret så mange ting for mig. Det giver indhold i en svær tid, hvor jeg bare skal have dagene til at gå. Hun er meget omsorgsfuld og gør rigtig mange ting for at forløbet og vores tid sammen, bliver så god som overhovedet muligt, siger Ulla.
På billederne: De mange besøg af mennesker, som Ulla ikke har set i mange år samt breve fra nære og fjerne slægtninge, betyder meget for Ulla, mens hun er langt væk fra sine vante omgivelser.
Janni har altid været en kvinde med mange jern i ilden og et stort hjerte. Da hendes mor første gang fik konstateret kræft, søgte Janni straks mod Kræftens Bekæmpelse for information og vejledning. Og det gav hende lyst til at give noget igen, og kampen mod kræft er blevet en hjertesag, forklarer hun.
Hun har derfor flere gange samlet ind ved Kræftens Bekæmpelses landsindsamling, og i to år var hun medarrangør af Team Løb For Livet, der et år samlede flest penge ind ved Stafet For Livet på Frederiksberg. En 24-timers begivenhed arrangeret af frivillige, hvor patienter og pårørende samles for at støtte op om og sætte fokus på kræftsagen og samle penge ind til forskning og forebyggelse.
- Vi skaffede et væld af sponsorgaver og fik familie og venner til at give et beløb for hver km, vi gik eller løb. Min veninde Maria nåede 100 km, mens jeg klarede 61 på et døgn. I alt skaffede vi 150.000 kr., fortæller Janni stolt.
- Det betyder rigtig meget for mig at være med til at gøre en forskel. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bekæmpe den her lortesygdom. Min drøm er, at mine niecer kan vokse op uden at skulle bekymre sig om kræft. Det er nok, at de nu skal bekymre sig om, at mormor er syg. Vi skal have knækket koden.
Meld dig som indsamler til landsindsamlingen den 16. august
Meld dig som indsamler
Læs mere om Stafet For Livet
Stafet For Livet
Vil du hjælpe med at knække koden?
Støt nu
På billedet: Janni har samlet ind til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i mange år. Her fra indsamlingen i 2015 med hendes ven Simon.
Det er meget rørende, at Janni har arrangeret så mange ting for mig. Hun er meget omsorgsfuld og gør meget for at forløbet og vores tid sammen, bliver så god som overhovedet muligt.
Ulla er nu over halvvejs gennem strålebehandlingerne. I weekenden kørte Janni og Ulla et smut hjem til Esbjerg til Jannis far. Også han har isoleret sig, så Ulla og Janni trygt kan komme hjem og nyde haven, Vesterhavet og få besøg – på afstand – af Jannis søster og hendes børn.
- Det er også hårdt for min far, at skulle være alene og undvære min mor, så det betyder meget for ham, at mor kommer hjem på besøg.
Ulla blev en enkelt nat i Jylland, så Janni havde lejligheden for sig selv.
- Jeg har faktisk en underlig tom fornemmelse. Jeg har allerede vænnet mig til, at hun er her.
- Det har altid været vigtigt for mig at være ved hendes side gennem kræftforløbene. Min mor har hele livet gjort alt for os unger - så selv om det ikke er et regnskab, og det er på en trist baggrund, så er det rart at have muligheden for at kunne give lidt tilbage, siger Janni.
På billederne: Med hænder og fødder viser Ulla, hvor langt hun er kommet i sine behandlinger. Om aftenen får Janni og Ulla 'det bedste ud af det', som de siger, med god mad og et godt glas vin.
Ulla sætter stor pris på Jannis hjælp og siger, at Janni altid været en stor støtte både for hende selv, men også for Laurids og Ullas mor:
- I vores familie har vi altid forsøgt at passe på hinanden og hjælpe og støtte, hvor vi kunne. Også min anden datter har været sød til at støtte op ved at sende breve, billeder og små videoer for at muntre mig op. Hele forløbet har, trods den trælse baggrund, været positivt på grund af den omsorg jeg har følt. Alle de der har skrevet, tegnet, lavet perler, ringet, kommet og gået en tur med mig, det er en utrolig opbakning.
Så selvom tiden i lejligheden har været og stadig er god, så ændrer det ikke på, at de begge glæder sig til, at behandlingerne er ovre, og Ulla forhåbentligt får en god scanning til sommer, og dermed igen lægge kræftsygdommen bag sig.
Ingen skal stå alene med kræft - brug Kræftens Bekæmpelses gratis rådgivningstilbud
Få støtte og hjælp fra Kræftens Bekæmpelse
Støt via MobilePay
Send et valgfrit beløb til 22 55 46
Støt online nu
Støt online – og husk, hver en krone nytter.
Støt via sms
Send MOR til 1422 og støt med 50 kr.
Når du støtter Kræftens Bekæmpelse, støtter du også vores arbejde med at yde gratis hjælp til patienter og pårørende som Ulla og Janni.
For ingen skal stå alene med kræft. Tusind tak fordi du støtter.