|
Jakob Winther Kirkegård er i øjeblikket under uddannelse som mave- og tarmkirurg på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup og ønsker en karriere, hvor han kan gøre en forskel for patienter med bugspytkirtelkræft. Og han er allerede godt i gang. I en alder af kun 35 år har Jakob Winther Kirkegård stået i spidsen for en række forskellige forskningsprojekter, som har bidraget med ny viden, og hvoraf de fleste omhandler kræft i bugspytkirtlen. I øjeblikket er han i gang med at etablere sin egen forskergruppe ved Aarhus Universitetshospital, der skal fokusere på kirurgisk behandling af kræft i bugspytkirtlen, leveren og galdegange. Læs om bugspytkirtelkræft: - Bugspytkirtelkræft er en ondartet sygdom, som har en høj dødelighed, og der er desværre ikke sket væsentlige forbedringer de seneste mange år. Jeg har et stort ønske om at være med til at gøre det bedre for disse patienter, siger Jakob Winther Kirkegård. Sygdommen opdages ofte sentBugspytkirtelkræft rammer årligt godt 1.000 mennesker i Danmark. Det er en sygdom, som er svær at opdage, og derfor er kræften ofte fremskreden, når diagnosen stilles. Dermed er den også sværere at kurere. - Man regner med, at bugspytkirtelkræft i 2040 er den næsthyppigste årsag til kræftdødsfald i den vestlige verden, blandt andet fordi befolkningerne bliver ældre, og der derfor er flere, der vil få sygdommen. Alligevel er der ikke den samme opmærksomhed om kræft i bugspytkirtlen, som der er om for eksempel brystkræft og tarmkræft, hvor der heldigvis er sket store fremskridt, og hvor mange patienter overlever, fortsætter Jakob Winther Kirkegård. Den mest effektive behandling af bugspytkirtelkræft er en operation, hvor kræften opereres væk. Men blot 15-20 pct. af patienterne kan i dag opereres. Hos de øvrige patienter er det ikke muligt at operere, enten fordi kræften har spredt sig til leveren eller lungerne, fordi kræftsvulsten er vokset ind i et af de store blodkar omkring bugspytkirtlen, eller fordi patienterne vurderes ikke at kunne klare en stor operation.  Billedet herover: Jakob Winther Kirkegård er i øjeblikket under uddannelse som kirurg og arbejder bl.a. her på det nye Regionshospital Gødstrup. Privatfoto
Akut betændelse i bugspytkirtlen kan være tegn på kræftDerfor handler en del af Jakob Winther Kirkegårds forskning om at finde ud af, hvordan man kan stille diagnosen bugspytkirtelkræft tidligere. I sit ph.d.-projekt har han ledet en undersøgelse, der viser, at patienter, der får betændelse i bugspytkirtlen inden for 90 dage, inden de får diagnosen bugspytkirtelkræft, generelt får stillet kræftdiagnosen tidligere og ser ud til at have en bedre overlevelse end kræftpatienter, der ikke først havde akut betændelse i bugspytkirtlen |
Jakob Winther Kirkegård, læge og
modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2022
|
Undersøgelsen peger på, at flere patienter, der indlægges med akut betændelse i bugspytkirtlen, bør undersøges for kræft med en CT-scanning, forklarer Jakob Winther Kirkegård. - 1-2 pct. af patienter, der kommer på hospitalet med akut betændelse i bugspytkirtlen, har kræft, og hvis vi finder dem tidligere, er der større sandsynlighed for, at de kan opereres. Til gengæld vil det kræve mange ressourcer at scanne alle patienter med akut betændelse i bugspytkirten for at identificere dem, der har kræft. Derfor har vi sat gang i nye forskningsprojekter, der skal indsnævre risikogruppen, så vi ved mere præcist, hvem der bør CT-scannes efter en indlæggelse med akut betændelse i bugspytkirtlen, fortsætter han. Læs om behandling af bugspytkirtelkræft her: Behandling af bugspytkirtelkræft Man ved allerede noget, understreger Jakob Winther Kirkegård: Blandt patienter med kræft i bugspytkirtlen er der en overvægt af patienter i 60-70 års alderen, som har diverse følgesygdomme. Patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen har en særlig høj kræftrisiko. Det samme har patienter over 50 år med nyopdaget diabetes. Patienter med disse lidelser, der bliver indlagt med akut betændelse i bugspytkirtlen, bør have en CT-scanning, for årsagen kan meget vel være kræft, siger Jakob Winther Kirkegård. Algoritme skal opdage bugspytkirtelkræftJakob Winther Kirkegårds forskergruppe kigger dog ikke kun på patienter med betændelse i bugspytkirtlen, men på alle danskere, der går til lægen med forskellige ’småsymptomer’. Målet er at skabe en algoritme, der kan udpege patienter, der til sammen har så mange ’røde flag’ eller advarselssignaler, at de bør undersøges for bugspytkirtelkræft. - Mange patienter har været hos deres praktiserende læge med forskellige ’vage’ symptomer som for eksempel uspecifikke rygsmerter og sure opstød, og så har det senere vist sig, at de havde bugspytkirtelkræft. Dem vil vi gerne finde tidligere. Vi har allerede data liggende, så nu skal vi i gang med at finde mønstre i de data ved hjælp af computerkraft og kunstig intelligens. Forhåbentlig kan vi lave et projekt sammen med de praktiserende læger, som jo er dem, der møder patienterne først, fortæller Jakob Winther Kirkegård |
|
Komplekse operationerHan fortæller, at han selv som kommende kirurg, ønsker at specialisere sig i at operere patienter med bugspytkirtelkræft. Det er store og komplicerede operationer, og i Danmark foregår operationer for kræft i bugspytkirtlen på kirurgiske afdelinger, hvor lægerne er specialiseret i at operere på bugspytkirtlen. Ved hjælp af en lang række undersøgelser kan lægerne afgøre, om man har mulighed for at blive opereret. Dette kan imidlertid være vanskeligt, hvilket Jakob Winther Kirkegård og hans kolleger viste i en tidligere undersøgelse på otte nordeuropæiske hospitaler, der opererer bugspytkirtelkræft. Her blev kirurgerne bedt om, uafhængigt af hinanden, at vurdere 20 forskellige patienter på baggrund af CT-skanninger. Resultatet viste, at kirurgerne i cirka halvdelen af tilfældene var uenige om, hvorvidt en kræftknude i bugspytkirtlen kunne fjernes ved operation. Der var altså stor forskel på, hvilken behandling patienterne ville få på de forskellige hospitaler.  Billedet herover: På billedet ses en scanning fra en patient, som har en kræftknude i bugspytkirtlen, hvor kræftknuden ligger meget tæt på leverarterien. Knuden er markeret med en rød cirkel. For at kirurgerne kan se, om de kan operere, skal der flere scanningsbilleder til i forskellige snit. Jakob Winther Kirkegård forklarer: "Det er en patient, hvor man som udgangspunkt kan forsøge operation (oftest forudgået af kemoterapi), men med stor risiko for, at man ikke kan gennemføre operationen, fordi kræften er vokset ind i arterien og de omkringliggende strukturer (f.eks. galdegange, portåren osv.). Scanningsfoto: Aarhus Universitetshospital
To år senere gentog forskerne undersøgelsen på seks af hospitalerne, der blev bedt om at foretage en ny vurdering af de samme patienter. I ca. halvdelen af tilfældene traf hospitalerne en anden beslutning, end de havde gjort i den første undersøgelse. De var altså ikke enige med deres egen, første vurdering. - Studiet siger ikke noget om behandlingskvaliteten. Vi har at gøre med store, internationale centre, som er voldsomt dygtige til at tage sig af patienter med bugspytkirtelkræft. Det viser blot, hvor kompliceret det er at vurdere disse patienter, og hvorvidt de er egnede til en operation, siger Jakob Winther Kirkegård og fortsætter: - Heldigvis har vi i Danmark en national pancreaskonference, hvor specialisterne en gang om ugen mødes online og diskuterer patienter, hvor der er tvivl om, hvorvidt en kræftknude i bugspytkirtlen kan opereres væk. Det vil sige, at alle patienter, som vurderes i stand til at stor operation og hvor der er tvivl om, hvorvidt knuden teknisk set kan fjernes kirurgisk, helt automatisk får en slags second opinion. Det giver patienterne, og lægerne, en tryghed at vide, at alle muligheder for kirurgisk behandling er undersøgt, forklarer Jakob Winther Kirkegård. |
Jakob Winther Kirkegård, læge og
modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2022
|
Det handler om at operere de rigtige patienterBedre kirurgi er således også målet for flere af de forskningsprojekter, som Jakob Winther Kirkegård og hans forskergruppe er involveret i. Mange patienter får komplikationer efter de store operationer for bugspytkirtelkræft, og for nogle få procent har operationen en fatal udgang. Det er derfor vigtigt at identificere de patienter, der forventes at have gavn af operationen. - Vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem antallet af operationer og behandlingskvalitet, som der ser ud til at være en stigende tendens til. Det handler ikke om at operere så mange patienter som muligt, det handler om at operere de rigtige patienter. Det vil sige patienter, hvor kræftknuden teknisk set kan fjernes, og hvor der ikke er spredning uden for bugspytkirtlen. Det er derfor helt essentielt, at vi er dygtige til at finde de patienter. - Hvis vi udsætter patienter, der ikke har gavn af kirurgisk behandling, for en stor operation, så risikerer vi at de komplikationer, der måtte komme, gør, at vi utilsigtet forsinker eller helt fjerner deres mulighed for at få livsforlængende kemoterapi. Vi er derfor i gang med et projekt, hvor vi undersøger, hvordan vi bliver bedre til at udvælge de patienter, der bør tilbydes en operation. Det betyder så også, at der er nogle, der desværre ikke kan opereres, og for dem er det vigtige, at de får så meget ekstra tid som muligt med god livskvalitet, siger han. JuniorforskerprisenJakob Winther Kirkegård glæder sig over Juniorforskerprisen fra Kræftens Bekæmpelse og de 100.000 kr., der følger med. Pengene vil han bruge til dataindsamling fra de danske sundhedsregistre og til at forbedre muligheden for at kunne sende Ph.D.-studerende på konferencer i udlandet, så de kan præsentere deres forskning. |
|
|
|
Tekst: Marianne Vestergaard Foto: Privatfoto og Aarhus Universitetshospital |
