Af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Foto: Private fotos & Nanna Højberg
Af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Foto: Private fotos & Nanna Højberg
- De siger altid, at vi gamle mænd er for dårlige til at gå til lægen. Når vi så endelig gør det, skal de også tage det alvorligt. Særligt når der er noget helt åbenlyst galt, som der var i mit tilfælde, siger 69-årige Bjarne Schou, der bor i Odense sammen med sin kone.
Det er en tydelig berørt Bjarne Schou, der fortæller sin historie om et kræftforløb, der måske kunne være gået anderledes, hvis ikke Danmark var blevet ramt af corona-nedlukningen.
I løbet af foråret fik Bjarne problemer med halsen. Det var som om, der sad noget, som han ikke kun hoste op. Med en lommelygte lyste han sig selv ned i halsen, hvor han tydeligt kunne se en rød og hvid plamage. Og på siden af halsen var der kommet en stor bule på omkring 1x4 cm.
Af flere omgange var Bjarne i kontakt med både sin egen læge og vagtlægen. I første omgang udskrev lægevagten et middel mod svamp. Men da det ikke virkede, fik han i stedet en penicillinkur mod halsbetændelse.
Men heller ikke det hjalp. Slet ikke faktisk. Som dagene gik, udviklede plamagen i halsen sig. Den havde nu også sorte pletter og blødte. Så Bjarne kontaktede lægen endnu en gang. Han fik at vide, at han ikke måtte møde op i lægehuset på grund af corona. Alle konsultationer foregik derfor over video, hvor Bjarne med telefonen filmede sig selv ned i halsen, og ud fra det stillede lægerne deres diagnoser. Bjarne blev nu henvist til coronatest, fik taget blodprøver og en recept på et nyt svampemiddel.
- Det nye svampemiddel virkede heller ikke. Men da jeg talte med min læge, sagde han bare, at mine blodprøver så pæne ud, så han kunne ikke gøre mere for mig. Jo – jeg kunne prøve at drikke noget danskvand, da det kunne have en rensende effekt, fortæller Bjarne.
- Jeg var chokeret over det svar og sagde: ’Nu har tre læger set på mig, men kun over telefonen, og der er ikke nogen, der har podet mig i halsen for at se, om det er svamp, bakterie eller virus, det kan da ikke være rigtigt?’. Jeg var frustreret og sagde, at jeg nu ville til en halslæge, fortæller Bjarne.
På billedet: Da Bjarne Schou fik en stor og generende plamage i halsen, så han kun sin læge via videokonsultation. Han måtte slå i bordet, før han efter flere uger blev sendt til en rigtig undersøgelse. Det viste sig, at Bjarne havde kræft.
'De siger altid, at vi gamle mænd er for dårlige til at gå til lægen. Når vi så endelig gør det, skal de også tage det alvorligt.'
Efter lang tids søgen fandt Bjarne frem til en øre-næse-halslæge, der kun havde to ugers ventetid. Men da Bjarne fortalte om sine symptomer, fik han en akuttid allerede en time senere.
- Halslægen undrede sig over, at jeg ikke var blevet kigget ordentligt på. Han podede mig og sagde, at knuden var hård og blødte, når han rørte ved den. Jeg skulle på hospitalet med det samme, for det så ikke godt ud, fortæller Bjarne.
På Odense Universitetshospital var lægen ikke i tvivl. Bjarne havde kræft. Det skulle naturligvis bekræftes af en biopsi, men Bjarne kom straks i en kræftpakke, og få dage efter fik han stillet diagnosen kræft i mandlerne med spredning til lymfeknuderne på halsen.
I første omgang håbede lægerne, at Bjarne kunne nøjes med en operation. Men det kunne desværre ikke lade sig gøre, da kræften havde nået at sprede sig til for mange lymfeknuder, og derfor skulle Bjarne i stedet have 33 strålebehandlinger.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg kunne have sluppet for strålerne – og dermed også alle senfølgerne – hvis min diagnose var blevet stillet tidligere. Det har været et hårdt og utilfredsstillende forløb. Jeg er vred og skuffet og kan ikke forstå, at jeg ikke blev taget alvorligt, siger Bjarne.
På billedet: Bjarne fik 33 strålebehandlinger, som en del af sit behandlingsforløb. Til det får man støbt en maske (nederste billede), som man skal have på under behandlingerne. Den sikrer, at man ligger på samme måde gennem hele forløbet.
Bjarne har overvejet at klage til Patienterstatningen, men har endnu ikke gjort det. Men det har seks andre patienter, der alle har oplevet, at deres diagnose er blevet forsinket under coronanedlukningen, fortæller Patienterstatningen til BT. Selvom situationen med corona var alvorlig, så var meldingen fra myndighederne klar. Livstruende sygdomme som kræft skulle fortsat behandles akut.
53-årige Dunja Hansen fra København er én af de seks patienter, der har klaget til Patienterstatningen.
Dunja fik konstateret uhelbredelig lungekræft i juli måned i år, men gik allerede til lægen med symptomer i januar.
- Patienterstatningen giver mig ret i, at min kræft kunne være blevet opdaget tidligere – hvis ellers jeg var blevet sendt til de rette undersøgelser. Men da de mener, at kræften også på det tidspunkt ville have været uhelbredelig, vil de ikke give mig erstatning. Det synes jeg er dybt urimeligt, så derfor anker jeg afgørelsen, fortæller Dunja.
Dunjas forløb startede i januar, hvor Dunja kontaktede sin læge, fordi hun havde problemer med at trække vejret. Lægen satte hende i behandling for lungebetændelse. Det hjalp ikke, og Dunja fik nu også rigtig ondt i lungen, når hun lå ned.
- Det føltes som om, jeg lå på en stor valnød. Jeg fik også meget svært ved at sove, da jeg næsten ikke kunne trække vejret, når jeg lå ned, forklarer Dunja.
På billedet: Dunja Hansen gik med symptomer på sygdom i seks måneder, før hun fik stilelt diagnosen uhelbredelig lungekræft.
I marts fik hun det rigtig slemt og ringede endnu en gang til sin læge. Men på grund af corona-nedlukningen måtte hun ikke komme derop til et fysisk møde.
Først efter at have kontaktet lægen 10-14 gange i løbet af foråret kom Dunja i juli måned til en fysisk konsultation hos sin læge, der nok engang satte hende i behandling for lungebetændelse.
- Men to dage efter ringede jeg til lægen igen og insisterede på at få en henvisning til røntgen af mine lunger, da jeg var virkelig dårlig, fortæller Dunja.
Dunja blev henvist videre til Amager Hospital, hvor en røntgenundersøgelse viste, at Dunja havde en tumor i lungen. Sygdommen kan desværre ikke helbredes, men Dunja har fået både kemoterapi og stråler og er nu i forsøgsbehandling med immunterapi.
- Lægerne siger, at de gør alt, hvad de kan for at redde mig, men jeg er selvfølgelig virkelig ked af det. Jeg har to børnebørn på 5 og 6 år. De skal snart starte i skole – men jeg vil da også se dem blive konfirmeret. Mine egne døtre er vokset op uden deres mormor, det skal mine børnebørn ikke. Den tanke kan jeg næsten ikke rumme, siger Dunja.
Hvilken forskel en tidligere diagnose kunne have gjort er svært at sige. Patienterstatningen konkluderer dog, at kræften med overvejende sandsynlighed ikke ville have nået at sprede sig til lymfeknude, og hun kunne have fået lindrende behandling tidligere og dermed have undgået en så lang periode med smerter.
På billedet: Dunja fik kemoterapi hver anden uge i to måneder og derefter i alt 40 strålebehandlinger af lunger og hoved. Øverst ses Dunja ved sidste kemoterapi og nederst ved sidste strålebehandling.
'Jeg har to børnebørn, som snart skal starte i skole. Men vil da også se dem blive konfirmeret. Mine egne døtre er vokset op uden deres mormor, det skal mine børnebørn ikke.'
I Aalborg sidder 45-årige Anette Arentoft med en historie, der har flere paralleller til Bjarne og Dunjas forløb. I december sidste år mærkede hun en indtrækning i det ene bryst. Hun blev henvist til mammografi, men der var umiddelbart ikke noget at se.
Men i februar mærkede Anette pludselig en stor hævet lymfeknude i venstre armhule. I første omgang valgte hun at se tiden an. Men da knuden ikke gik i sig selv, kontaktede hun sit lægehus. Her målte en uddannelseslæge infektionstal og tog blodprøver. Hun gav Anette ret i, at knuden med sine 3,5 cm var meget stor.
- Næste dag fik jeg en email fra min egen læge. Han skrev, at der ikke er noget i mine prøver, der indikerede, at jeg havde en infektion, og han anbefalede, at jeg ventede i halvanden måned for at se, om knuden så ikke forsvandt af sig selv, fortæller Anette.
- Jeg tænkte, at det var et underligt svar, og syntes, at det var forkert, at han ikke selv ville se mig og mærke knuden. Men det var 23. marts – lige midt i brændpunktet for corona-pandemien – så jeg affandt mig med det og tænkte, at det nok bare var mig.
På billedet: Anette Arentoft blev bedt om at vente halvande måned, da hun gik til lægen med en hævet lymfeknude i armhulen. Foto: Nanna Højbjerg
Knuden ændrede sig imidlertid ikke, og efter halvanden måned ringede Anette grædende til sin læge. Hun fik en tid samme dag og blev herefter sendt videre i et kræftpakkeforløb. Det viste, at Anette havde brystkræft med spredning til den hævede lymfeknude.
Anette fik fjernet brystet, og hun afslutter sit kemoforløb den 11. december, hvorefter hun skal have stråler. Knuden er HER 2 positiv, og Anette skal derfor også have medicinsk efterbehandling med herceptin i et år.
Hun er – lige som Bjarne og Dunja – frustreret over forløbet.
- I starten tænkte jeg: ’Det er også svært med alt det her corona’. Alle var bange, og lægerne var ikke glade for at få patienter ind. Men i dag er jeg rigtig vred. Det var ikke i orden at lade mig vente så længe. Min læge burde i det mindste have indkaldt mig, så han selv kunne mærke på knuden. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvilken forskel den halvanden måneds forsinkelse har gjort?, siger Anette, der også har tænkt sig at klage til Patienterstatningen.
På billedet: Anette spekulerer over, om hun kunne have bevaret brystet, hvis hendes kræft var blevet opdaget tidligere. Foto: Nanna Højbjerg
Bjarne, Dunja og Anette er alle tre eksempler på den virkelighed, som en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse dokumenterer. I forårsmånederne marts, april og maj blev der stillet 33 pct. færre kræftdiagnoser sammenlignet med tidligere år, og det bekymrer Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker.
– Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt, siger Jesper Fisker.
Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor der er blevet stillet så få kræftdiagnoser. For selvom sundhedsvæsenet skruede ned for ikke-akutte aktiviteter, så blev screening for kræft og kræftbehandling ikke sat på hold. De praktiserende læger meldte dog om bekymrende få henvendelser i deres klinikker, så nogle patienter har muligvis tøvet med at kontakte deres læge af frygt for corona.
Men det gælder ikke Bjarne, Dunja og Anette. Jesper Fisker ser med alvor på deres forløb og mener, at man bør klage, hvis man har udsat for at blive afvist af sin praktiserende læge, da det aldrig var meningen med corona-forholdsreglerne. Jesper Fisker opfordrer samtidig sundhedsvæsenet til at sætte alle sejl til for at få indhentet den store nedgang.
Kræftens Bekæmpelse: Bekymrende fald i nye kræftdiagnoser under corona krise
Alle tre patienter har fået gratis hjælp og støtte gennem Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i henholdsvis København, Odense og Aalborg.
Kræftens Bekæmpelse har gratis rådgivningstilbud for patienter og pårørende i hele landet. Her kan du få hjælp fra professionelle rådgivere, der kan vejlede og støtte gennem dit kræftforløb.