Lena hjælper tidligere kræftpatienter, som plages af senfølger efter kræft - nu hædres hun for det

Overlæge Lena Saltbæk er den ene af årets modtagere af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024. Hun får prisen for sin kæmpe indsats for mennesker med senfølger efter kræft. Sammen med sit team i Roskilde er hun med til at give dem livskvaliteten tilbage – men ventelisten til klinikken er lang, og Lena ville ønske, at de kunne hjælpe endnu flere.

Kom indenfor!

Specialistsygeplejerske Hanne Marie Michelsen byder velkommen i senfølgeklinikken ved Sjællands Universitetshospital.

- Lena har samtale med en ny patient på sit kontor, men vi kan sætte os herinde, siger hun og viser vejen forbi venteværelset og ned på et kontor.

Senfølgeklinikken ligger i Roskilde, hvor den deler adresse med palliativ enhed. Dagligt må personalet rykke rundt mellem de få, interimistiske lokaler, for at den logistiske kabale går op. Overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft, Lena Saltbæk, har dog sit eget faste kontor, og i de ydmyge rammer kæmper hun og kollegaerne de senfølgeramtes sag.

- Der er brug for mange af dem her, forklarer Hanne, mens hun rækker ud efter en pakke kleenex og vifter med dem i luften.




Lena Saltbæk får Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024

Kræftens Bekæmpelse har netop tildelt årets hæderspris til Lena Saltbæk, fordi hun med stort fagligt engagement, viden og ildhu har medvirket til at etablere en generel senfølgeklinik på Sjællands Universitetshospital.

Hun modtager prisen sammen Lise Ventzel, afdelingslæge og leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter for Senfølger efter Kræft på Vejle Sygehus.


Foto: Heidi Lundsgaard

Læs mere: Senfølgelæger modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris

Når en ny patient kommer i klinikken, har vedkommende en indledende samtale med Hanne eller én af de to andre sygeplejersker og Lena, hvor de taler hele kræftforløbet og senfølgerne igennem på baggrund af et spørgeskema, som patienten har udfyldt forinden.

Det kan være alt fra smerter ved samleje over kognitive udfordringer til søvnproblemer og frygt for tilbagefald. Mange patienter får for første gang sat ord på deres fysiske og mentale tilstand, som de ofte har gået helt alene med.

- Det er en forløsende samtale, fortæller Lena, da vi nogen tid efter sidder på hendes kontor. Mange, der kommer her, har svært ved at lære at leve med den version af sig selv, de er blevet efter deres kræftforløb. Det skal de arbejde med, forklarer hun.



CV: Lena Saltbæk

- Overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft på Sjællands Universitetshospital.

- Deler sin tid mellem senfølgeklinikken og onkologisk afdeling på Næstved Sygehus, hvor hun arbejder som brystkræftonkolog.

- Har bla. bidraget til det store Sequel-studie med 28.000 kræftoverlevere udført i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland.

Personalet og patienten sætter sig sammen og laver en plan for den bedste senfølgebehandling. Nogle gange kan medicin hjælpe, men ofte er det ikke-medicinske tiltag, der skal til. Hvis der er behov, kan de også henvise til relevante tilbud andre steder i sundhedssystemet.

I klinikken ser de det hele menneske.

Derfor hylder Kræftens Bekæmpelse Lena Saltbæk med årets hæderspris som pioner på senfølgeområdet. 

- Jeg er meget glad og taknemmelig over at modtage prisen. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde i klinikken.



En rockstjerne

Lena Saltbæk har med stort fagligt engagement og viden været med til at oprette en generel senfølgeklinik på Sjællands Universitetshospital. Det er den eneste i Region Sjælland, og den slog dørene op for den første patient i november 2021.

Det er tydeligt, at hun brænder for sit fag. Hun lyser op blandt hvide kitler og blå t-shirts – både som fagligt fyrtårn og med sin karismatiske udstråling – en rockstjerne inden for sit fag.

Allright, det står for skribentens egen regning, men det er åbenlyst, at Lenas blå øjne sitrer bag hendes karakteristiske briller, der indrammer det faste blik - især når samtalen falder på den sociale ulighed, der desværre kendetegner både kræft- og senfølgebehandlingen. Der kommer ikke mange af dem, som har været ude af arbejdsmarkedet længe, bor alene, har kort uddannelse osv.

- Der er helt klart en skævvridning i forhold til, hvem der lykkes med at komme ind ad en dør som vores, siger Lena og fastslår:

- På nationalt plan skal der udvikles et værktøj til screening for at sikre, at alle med svære eller komplekse senfølger får tilbudt relevant behandling, også de ressourcesvage patienter. Vi skal være meget mere aktivt opsøgende.

Hun håber, at opmærksomheden om hædersprisen betyder, at der kommer større politisk fokus på senfølger.

- Det betyder meget for mig, at Kræftens Bekæmpelse synes, at vi gør en forskel for patienterne




Opdagede kræft tilfældigt

Én af de patienter er Susanne Skjold Andersen.

I efteråret 2019 fik hun konstateret kræft i spiserør og mavesæk. Egentlig skulle hun undersøges for en bakterie i maven, hun ikke kunne komme af med. Det viste sig at være meget mere alvorligt end først antaget.

Hun fik forskellige behandlinger, der kulminerede i januar 2020 med en ti timers lang operation, hvor hun fik fjernet en tredjedel af spiserøret og mavesækken.

- Lægen fortalte, at min operation kunne sidestilles med at blive hjerteopereret. Det var meget omfattende, fortæller Susanne.

Det tog halvandet år at komme sig efter operationen. Kroppen ændrede sig drastisk. Hun tabte 30 kg på et halvt år.

- Operationen har været det mindste af det. Det er det, som følger bagefter, der har været hårdt.


Lang liste af senfølger

- Åh ... hvor skal jeg begynde?, spørger hun retorisk og begynder at remse senfølgerne op, samtidig med hun tæller dem på fingrene.

- Jeg sidder op og sover om natten, for jeg kan ikke lukke for spiserøret, og så kommer der syre i munden, og det gør hamrende ondt, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg lider af udtalt træthed, tankemylder, angst for tilbagefald, muskelsmerter… Ja, det var vist det, siger hun så.

Det var Susanne selv, der i lokalavisen læste en notits om senfølgeklinikken. Hun bad sin læge om en henvisning og fik den. Hun begyndte i klinikken i maj 2022.

Mindfulness

Efter den første samtale på senfølgeklinikken blev Susanne og Lena enige om to fokuspunkter. Et: Susanne skulle lære at sove. To: Hendes medicin blev gået igennem for også at optimere den del.

Susanne kom på et mindfulness-kursus, som senfølgeklinikken afholder i Kræftens Bekæmpelses Hus i Roskilde. Hun kom der ni gange, og det har haft kæmpe effekt. Det er snart to år siden nu.

- Det har betydet alt for mig. Jeg har fået en bedre livskvalitet og sover uden sovemedicin nu, siger den 66-årige efterlønner, der bl.a. bruger sin tid på frivilligt arbejde.

Susanne har stadig nummeret til klinikken, hvis hun har brug for at tale med dem, selvom hun ikke er tilknyttet klinikken længere. Det tilbud får alle tidligere patienter.

Det er ikke rocket science

Klinikken i Roskilde er den eneste i Region Sjælland. Den har et budget på to mio. kr. om året. Det beløb skal aflønne en læge, tre sygeplejersker og otte sekretærtimer om ugen. Derfor er klinikken kun åben 3 dage hver uge og behandler ca. 135 patienter om året. I øjeblikket er der otte måneders ventetid.

- Vi ønsker selvfølgelig et større budget, så vi kan få flere kollegaer, så vi kan behandle endnu flere. Behovet er virkelig stort, fortæller Lena.

Kritikere mener, at der ikke er brug for generelle klinikker, men kun højt specialiserede tilbud, men der skal være plads til begge dele, mener Lena.

- Ligesom Susanne har mange patienter flere senfølger på én gang, og de forskellige senfølger påvirker hinanden og hænger sammen. Vi er vigtige, fordi vi ser hele patienten, og tager tingene i den rigtige rækkefølge, fordi vi har dyb indsigt i patientens behov. Det er ikke rocket science, men det virker.

Der er dog sket meget på senfølgeområdet takket været forskning og politisk fokus, mener Lena.

 - Holdningen er ændret fra at sige: ’Du har ikke kræft mere - nu skal du være glad’ til: ’Godt, at du ikke har kræft mere, men der er en masse andre ting, som du bøvler med, som vi skal have løst. Det er superpositivt.

Derfor kæmper Kræftens Bekæmpelse for flere senfølgeklinikker

Helen Berndt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse:

- Efter endt kræftbehandling kæmper mange med at få styr på deres senfølger. Nogle oplever endda flere senfølger på én gang. Derfor er de generelle senfølgeklinikker meget vigtige, da de både behandler tidligere kræftpatienter for senfølger og fungerer som bro mellem patienten og den behandling, der sker uden for klinikken.

- Desværre er der i dag stor ulighed på senfølgeområdet, både socialt og geografisk. Mennesker ramt af senfølger efter kræft har ikke den samme adgang til behandling. Jeg hører hjerteskærende historier fra tidligere kræftpatienter om at blive overset i et system, hvor egen læge, kommune og sygehus ikke arbejder sammen.

- I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for, at der med den næste kræftplan etableres generelle senfølgeklinikker i alle landets fem regioner, hvor kræftpatienter kan blive behandlet for både fysiske og psykiske senfølger. Derudover har vi brug for nationale retningslinjer, der kan sikre ensartet
udredning og behandling, samt klare henvisningskriterier til klinikkerne. Alle bør have lige mulighed for hjælp til deres senfølger, uanset uddannelsesbaggrund, postnummer og hvilke senfølger, de har.

Tekst: Casper Bagge Andersen. Foto: Rie Neuchs og Heidi Lundsgaard
Publiceret: Januar 2024