Forskningscenter for immunterapi modtager ros i ny evaluering

Nationalt Center for Cancer Immunterapi, der blev etableret med støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen, modtager stor ros i ny evaluering iværksat af Kræftens Bekæmpelse, for fremragende forskning, for at inddrage patienterne og for at arbejde med hele paletten fra grundforskning til bivirkninger ved immunterapi.

- Immunterapi er et område i rivende udvikling, og det er lykkedes Nationalt Center for Cancer Immunterapi at sætte sig i spidsen for i den udvikling i Danmark til gavn for patienterne. Sådan siger læge fra Kræftens Bekæmpelse Bo Andreassen Rix, der har ledet evalueringen.

Nationalt Center for Cancer Immunterapi er det første af nu 11 nationale forskningscentre, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer i samarbejde med regionerne og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).

Centret er derfor også det første til at blive evalueret. Og det er altså netop sket med en meget positiv vurdering. Evalueringen er foretaget af repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse og et panel bestående af tre seniorforskere, heraf to udenlandske professorer og en dansk, der har evalueret forskningen.

Går nye veje

Centret modtager ros for sin forskning, der rækker lige fra grundforskning til kliniske forsøg og registerforskning.

- Nationalt Center for Cancer Immunterapi går nye veje med spændende og perspektivrige forskningsprojekter med nye metoder som T-celleterapi og vaccination som led i behandlingen af kræft. De er dygtige til at føre forskningen frem til kliniske forsøg, som patienter kan deltage i, og de involverer patienterne i forskningen, siger Bo Andreassen Rix.

Checkpointhæmmere

Immunterapi er de senere år blevet en ny og vigtig søjle i behandlingen af kræft. I stedet for at rette behandlingen direkte mod kræftcellerne, hjælper immunterapien kroppens immunforsvar til at bekæmpe dem. Det er først og fremmest ny medicin, de immunregulerende antistoffer, checkpointhæmmerne, som har drevet udviklingen inden for immunterapi. De er udviklet af lægemiddelindustrien, men leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi, overlæge og professor Inge Marie Svane og hendes nationale kolleger inden for området har deltaget i de kliniske forsøg, der har gjort behandlingerne tilgængelige for danske patienter.

- Det har været en hel fantastisk udvikling at være med i, både at vi har fået nogle lægemidler, som kan gøre nogle meget syge mennesker kræftfri, og senest at to af dem også er godkendt som forebyggende behandling til patienter, der er blevet opereret for modermærkekræft. I dag handler meget af vores forskning om at forbedre behandlingen med de immunregulerende antistoffer og give flere patientgrupper adgang til den, siger Inge Marie Svane.

Nye metoder afprøves i kliniske forsøg

Behandlende vacciner, T-celleterapi og CAR-T-celleterapi. Det er nogle af de metoder, som Nationalt Center for Cancer Immunterapi forsker i, og som bliver afprøvet i kliniske forsøg med patienter.

Behandlende vacciner

Målet med kræftvacciner er at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og derefter hurtigt og effektivt dræbe dem.

Forskere ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi har udviklet en behandlende kræftvaccine, der i kombination med checkpointhæmmeren nivolumab har vist meget lovende resultater i det første forsøg på modermærkekræftpatienter.

T-celleterapi

T-celleterapi er en metode, hvor man udtager T-celler – såkaldte dræberceller – fra patientens eget immunforsvar, opformerer dem i laboratoriet og giver dem tilbage til patienten for at bekæmpe kræft. Det er en metode, der har vist sig at virke på nogle patienter med modermærkekræft med spredning, og en række patienter er allerede behandlet med succes på Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Senest har forskere på centret vist, at metoden også kan tåles af patienter med andre former for kræft, og der vil nu blive opsat nye kliniske forsøg, hvor patienter med æggestokkræft med spredning får tilbudt T-celleterapi i kombination med checkpointhæmmere.

CAR-T-celleterapi under forberedelse

En ny lovende behandling er ’Chimeric Antigen Receptor-terapi eller CAR-T-celle-terapi, som også går ud på, at patienter behandles med T-celler fra deres eget immunsystem. Her bliver cellerne genmanipuleret, så de kan genkende og ødelægge de kræftceller, der er i blodet. Metoden har vist fantastiske resultater i amerikanske forsøg for patienter med akut lymfatisk leukæmi (ALL), kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og Non-Hodgkin lymfom. Rigshospitalet har allerede behandlet kræftramte børn med CAR-T-celleterapi, og i øjeblikket forbereder Nationalt Center for Cancer Immunterapi forsøgsbehandling med CAR-T-celleterapi i samarbejde med Rigshospitalets børneonkologiske og hæmatologiske afdelinger, hvor cellerne skal produceres på det nationale forskningscenter.

Motion mod kræft

Forskere ved Nationalt Center for Cancer Immun Terapi undersøger også motion som middel til at styrke immunforsvaret mod kræft. Tidligere forskning fra centret har vist, at kræftceller vokser langsommere i forsøgsmus, der motionerer, end i mere inaktive mus. Forskerne undersøger nu, om det også er tilfældet i kræftceller hos mennesker. Det sker i et forsøg med patienter, der har tidlige stadier af lungekræft, og som deltager i et forsøg med fysisk træning sideløbende med deres kræftbehandling. Målet er at finde ud af, om patienter, der træner, kan booste immunsystemet så meget, at flere af immunsystemets dræber-celler kommer ind i kræfttumorerne og går til angreb på kræftsvulsten.

Patienter i den virkelige verden

Patienter med modermærkekræft med spredning var de første til at få gavn af immunterapi, Inge Marie Svane og hendes fagfæller har igangsat ni forskningsprojekter på baggrund af data fra Danish Metastatic Melanoma Database (DAMMED). Databasen omfatter data for 4.000 patienter med modermærkekræft med spredning og i alt 7.000 behandlingsforløb og er en guldgrube af oplysninger om immunterapi.

Denne forskning har blandt andet vist, at færre end halvdelen af de patienter, der indgår i lægemiddelindustriens forsøg, er såkaldte ’ real world patients’, det vil sige helt almindelige mennesker som dem, der oftest skal modtage kræftbehandling.

- Lægemiddelindustrien har ofte så mange kriterier, som patienterne skal leve op til for at deltage i lægemiddelforsøg, og vi ved ikke nok om, hvordan medicinen virker på de patienter vi behandler i vores kliniske virkelighed. Der mangler også typisk ældre mennesker i industriens kliniske forsøg, og derfor har vi lavet et andet studie, der viser, at ældre mennesker også kan tåle at få immunterapi, og at de har mindst lige så god chance for effekt, fortæller Inge Marie Svane.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i immunterapi og kræft med ca. 95 mio. kr. Beløbet indeholder blandt andet 8 mio. kr. fra Knæk Cancer 2017 til etableringen af det nationale forskningscenter, Nationalt Center for Cancer Immunterapi. Derudover er der givet støtte til en række forskellige projekter, der forsker i nye metoder og behandlinger med immunterapi, herunder forskning i T-celleterapi.

Immuntox

Immunterapi har givet adgang til nye behandlinger til en række forskellige patientgrupper, men desværre bliver en del af patienterne også ramt af alvorlige bivirkninger.

Derfor har Nationalt Center for Cancer Immunterapi i samarbejde med kræftafdelingen på Herlev Hospital etableret en bivirkningsenhed, Immuntox, hvor man årligt regner med at følge omkring 250 patienter, som har bivirkninger til immunterapi. Målet er at hjælpe patienterne bedst muligt med deres bivirkninger – og at skaffe mere viden gennem forskning.

- Centret kan bistå både læger og patienter med viden om bivirkninger, og håbet er, at de i sidste ende kan udarbejde retningslinjer, som læger og patienter i hele landet kan få gavn af. Det er et vigtigt arbejde, siger Bo Andreassen Rix.

De nationale forskningscentre

I alt er der nu 11 nationale forskningscentre, som er etableret med samlet 183 mio. kr. i støtte fra Knæk Cancer-indsamlingerne og i samarbejde med de enkelte regioner og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).

De nationale centre har til formål at styrke dansk kræftforskning og opsamle erfaringer omkring udvikling og anvendelse af ny viden. Udover at bedrive landsdækkende og internationalt anerkendt forskning skal centrene på hver deres område sikre, at de relevante danske forskningsmiljøer er en del af aktiviteterne i centret. Centrene fungerer dermed som nationalt koordinerende og igangsættende inden for hvert deres felt.

En anden vigtig opgave for de nationale forskningscentre er at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk på tværs af landet, så patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling samt tilbydes deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger.

Bevillingerne fra Knæk Cancer er hver for sig givet over fem år, og perioden afsluttes med en evaluering. Evalueringen er todelt: Først skal centrene foretage en skriftlig selvevaluering, hvor de skal besvare en række spørgsmål, når de er halvvejs i bevillingsperioden. I slutningen af perioden får centret besøg af repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, der skal undersøge, hvordan det er gået med at opbygge netværk og samarbejde, samt tre eksterne bedømmere, heraf to fra udlandet, der skal evaluere forskningen.

På Finansloven

Ud over støtten til etableringen af det nationale forskningscenter har Kræftens Bekæmpelse også støttet en række forskningsprojekter på centret. Det er desuden lykkedes centret at tiltrække andre store bevillinger, inkl. bevillinger fra Finansloven til forskning i immunterapi.

- Bevillingen fra Knæk Cancer i 2016 gav et meget vigtigt skub til os og vores center og til at opbygge en infrastruktur til at binde forskning i immunterapi sammen på landsplan. Vi ønsker at favne immunterapien hele vejen rundt, lige fra grundforskning over klinisk forskning, patientinddragelse, retningslinjer og ny medicin, og vi er kommet et langt stykke af vejen, siger Inge Marie Svane.