Ny forskning: Kosttilskud til brystkræftpatienter – er det en god idé?

    Knæk Cancer: Kosttilskud er populært blandt danskerne og i særlig grad hos kræftpatienter, på trods af at der ikke er dokumentation for, at det gavner sundheden. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse vil se på, om kosttilskud har en betydning for kvinders muligheder for at overleve brystkræft. Forskningen er støttet af Knæk Cancer.

    Der er penge i kosttilskud. Mange penge. 

    Den danske helsekostbranche omsatte for 2,1 mia. kr. i 2020. Cirka en fjerdedel af det beløb stammede fra vitaminer, især multivitaminer, mens også plantebaserede kosttilskud er meget populære*. 

    Det tyder altså på, at danskerne er vilde med kosttilskud. Det er vi, på trods af, at det eneste tilskud myndighederne anbefaler, er et dagligt D-vitamintilskud i vinterhalvåret. Den anbefaling gælder for børn og voksne fra 4 år til 70 år og derudover anbefaler man kun brug af kosttilskud, hvis man har særlige behov – eksempelvis hvis man er gravid. 

    De samme danske anbefalinger gælder for kræftpatienter. Men ser man mod udlandet, er både WHOs kræftforskningsinsititut IARC og interesseorganisationen World Cancer Research Fund endnu mere restriktive. De anbefaler ikke, at kræftpatienter tager kosttilskud, medmindre deres læge mener, at der er grund til det.  

    Ikke desto mindre bruger mange kræftpatienter kosttilskud. Det forklarer seniorforsker Cecilie Kyrø fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. 

    – Omkring halvdelen af alle danskere bruger kosttilskud. Men ser man på kvinder med brystkræft, er det omkring 88 pct., der ifølge vores opgørelse tager tilskud af en eller anden art, på trods af, at der ikke i dag findes solid videnskabelig dokumentation for, om eller hvordan det virker, siger Cecilie Kyrø.

    Læs om naturlægemidler og kosttilskud ved kræft:

    Naturlægemidler og kosttilskud

    "Ser man på kvinder med brystkræft, er det omkring 88 pct., der ifølge vores opgørelse tager tilskud af en eller anden art, på trods af, at der ikke i dag findes solid videnskabelig dokumentation for, om eller hvordan det virker."

    Cecilie Kyrø, Kræftens Bekæmpelse

    Spørgsmålet om, hvordan kosttilskud påvirker kræftpatienters helbred, er derfor noget af det, som Cecilie Kyrø vil se nærmere på i et forskningsprojekt, som er støttet af Knæk Cancer. I den forskning benytter hun især data fra den store befolkningsundersøgelse 'Kost, kræft og Helbred’, hvor godt 57.000 danskere har svaret på spørgsmål om deres kost og livsstil, inklusiv brug af kosttilskud, samt doneret biologisk materiale som blod, fedtbiopsier og urin. 

    Deltagerne var med i Kost, kræft og helbred-undersøgelsen i 1993-1997, og siden har forskerne fulgt op på undersøgelserne to gange: I 1999-2002 og i 2010-2011. Ved opfølgningerne har forskerne fået yderligere information om brug af kosttilskud. Ved hjælp af registerkoblinger kan de nu se, hvor mange, der har udviklet kræft og hvor mange, der stadig er i live. 

    Det er disse data, som danner grundlag for Cecilie Kyrøs undersøgelse, hvor hun ser på kvinder, der har fået brystkræft. Takket være spørgeskemaerne kan Cecillie Kyrø se, om kvinderne har taget multivitaminer, andre former for kosttilskud eller måske flere ting på én gang. Registreringen er tilmed så præcis, at Cecilie Kyrø kan beregne, hvor store mængder af forskellige vitaminer og næringsstoffer de enkelte patienter har fået gennem deres tilskud. 

    Det danner grundlag for at få svar på, om der er en sammenhæng mellem kosttilskud og kvindernes chance for at overleve brystkræft.

    Ingen bevis for effekt

    Cecilie Kyrøs forskning kommer i kølvandet på en af de nyeste undersøgelser af effekten af kosttilskud, som blev offentliggjort tidligere på året i det ansete videnskabelige tidsskrift, JAMA. Her så forskerne på, hvilken effekt kosttilskud har på forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og kræft. 

    Undersøgelsen var udført af et panel af uafhængige amerikanske eksperter inden for forebyggelse og medicin, som blandt andet rådgiver den amerikanske kongres. I undersøgelsen gennemgik forskerne systematisk tidligere undersøgelser af tilskuddenes virkning. 

    Konklusionen var, at panelet direkte fraråder brug af beta-karoten og E-vitamin-tilskud for at forebygge hjertekarsygdomme eller kræft. For øvrige kosttilskud, herunder multivitaminer, konkluderede eksperterne, at der var utilstrækkeligt med viden til at kunne konkludere, om brugen var gavnlig eller skadelig. 

     
    Hvem spiser kosttilskud?

    – Ud fra den viden vi har nu, er det især dem, der i forvejen lever sundt, som tager kosttilskud. Altså dem med en lavere BMI, som er mere fysisk aktive, som har mindre sandsynlighed for at ryge, som spiser flere fibre samt mere frugt og grønt. Kort sagt dem, som man kunne formode allerede får dækket alle deres behov for næring gennem kosten, siger Cecilie Kyrø.

    E-vitaminer er en antioxidant, og effekten af antioxidanter generelt er blandt andet undersøgt i et tysk forskningsprojekt blandt kvinder med brystkræft. Resultaterne af undersøgelsen viste, at de kvinder, der brugte kosttilskud i form af antioxidanter, samtidig med at de var i behandling med enten stråler eller kemoterapi, havde dårligere chancer for at overleve kræftsygdommen.

    Ifølge forfatterne bag studiet er årsagen formentlig, at antioxidanter påvirker effekten af strålebehandling og kemoterapi. Det er behandlinger, som slår kræftcellerne ihjel ved at fremme en kemisk proces i kræftcellerne, kendt som oxidation. 

    Antioxidanter virker, som navnet antyder, modsat – de hæmmer oxidation. På den måde kan antioxidanter direkte modvirke den effekt, den almindelige kræftbehandling har, og føre til, at kræftcellerne får bedre muligheder for at overleve. 

    Men hvordan hænger resultater som disse sammen med de gavnlige effekter, som forskellige kosttilskud bliver tillagt? 

    – Man vil altid kunne finde undersøgelser, der isoleret set peger på en gavnlig effekt af et eller andet tilskud. Men der findes så få undersøgelser af høj kvalitet, at det ikke er bevis nok. Man bliver i stedet nødt til at se på det samlede billede, på tværs af mange undersøgelser. Og her er konklusionen altså, at man i dag ikke kan påvise nogen positiv gevinst ved at spise kosttilskud, siger Cecilie Kyrø.

    "Man vil altid kunne finde undersøgelser, der isoleret set peger på en gavnlig effekt af et eller andet tilskud. Men der findes så få undersøgelser af høj kvalitet, at det ikke er bevis nok. Man bliver i stedet nødt til at se på det samlede billede, på tværs af mange undersøgelser. Og her er konklusionen altså, at man i dag ikke kan påvise nogen positiv gevinst ved at spise kosttilskud"

    Cecilie Kyrø, Kræftens Bekæmpelse

     
    Mere viden om kosttilskud

    Hos Kræftens Bekæmpelse arbejder forskerne foruden på det nye projekt også på at få et overblik over, hvordan danskernes forbrug af kosttilskud ser ud i dag. Det sker ved hjælp af viden fra den undersøgelse, der fulgte efter Kost, kræft og helbred – den undersøgelse, der hedder Kost, kræft og helbred – næste generationer. 

    Den skal give forskerne et opdateret billede af forbruget af kosttilskud hos både den generelle befolkning og blandt kræftpatienter. For spiser vi mere kosttilskud i dag, end vi gjorde tidligere? Er der en sammenhæng mellem brugen af kosttilskud og social status? Og er der en sammenhæng mellem brugen af kosttilskud og forskellige sygdomme? Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne håber at finde svar på.

    Forskel på kost og tilskud

    Men betyder den viden, vi i dag har om kosttilskud så, at man eksempelvis skal holde sig fra gulerødder – som er rige på beta-karoten – eller skære ned på frugt og grønt, som er rig på antioxidanter? 

    Ikke ifølge Cecilie Kyrø, som forklarer, at mens man godt kan få for høje doser af eksempelvis vitaminer, hvis man tager dem som kosttilskud, er det samme ikke tilfældet, hvis man spiser dem som del af en varieret og sund kost.

     

    Billedet herover: Cecilie Kyrø (tv) forsker i kosttilskud blandt andet ved at bruge oplysninger fra befolkningsundersøgelsen 'Kost, kræft og helbred'. 

    – Forskning tyder på, at kroppen optager vitaminer og mineraler forskelligt, afhængig af om det kommer som tilskud eller gennem kosten. Hvis næringsstofferne kommer gennem kosten, er teorien, at kroppen stopper med at optage dem, når man har fået nok, så man ikke risikerer at få for høje doser gennem maden – modsat hvad tilfældet er gennem kosttilskud, hvor man godt kan få for meget af de forskellige næringsstoffer. I maden er det jo desuden sådan, at vitaminer og mineraler kommer ind i kroppen sammen med andre ting så som kostfibre og fedt, og det har formentlig også betydning for deres optagelse og effekt, siger Cecilie Kyrø. 

    Det bedste råd er derfor ifølge Cecilie Kyrø at følge myndighedernes anbefalinger om en sund og varieret kost, og kun spise tilskud hvis ens læge anbefaler det. 

    – Med den viden vi har i dag, er det klart det bedste valg, siger Cecilie Kyrø.

    Knæk Cancer støtter forskning i kosttilskud

    Det nye forskningsprojekt er støttet med 2.065.000 kr. gennem Knæk Cancer

    Tekst: Mette Vinter Weber Foto: Colourbox, fotograf Tomas Bertelsen og Nordforsk/Kim Wendt  

    *Rapport fra Nutraceutisk industri, offentliggjort september 2021