I juni 2022 fik Vivian Christensen taget en prøve – en biopsi – af sin knoglemarv med et virkelig godt resultat. Efter én cyklus af en forsøgsbehandling mod sin sygdom, akut myeloid leukæmi, viste prøven ’fuld remission’. Det betyder, at der ikke længere kan spores kræftceller i knoglemarven.

- Forsøgsbehandlingen har givet mig mere tid, og det er jeg glad for. Men samtidig skal jeg hele tiden forholde mig til, at det måske stopper med at virke. Jeg lever fra biopsi til biopsi, siger hun.

Vivian Christensen er 76 år og pensioneret lægesekretær. Hun bor på 10. sal i et etagebyggeri i Sorgenfri, hvorfra hun kan se ud over det nordsjællandske landskab. Indtil en weekend i slutningen af februar 2021 levede hun et aktivt liv med masser af musik, motion og fællesskab med familie og venner. Hun cyklede, tog på vandreture og spillede violin i et spillemandsorkester.

Troede det var corona

Forsøgsbehandlingen vender vi tilbage til. Først skal vi tilbage til den skelsættende weekend i slutningen af februar 2021, hvor Vivian var på vandretur.

Sammen med sin søster gik hun fra Sorgenfri langs Mølleåen og tilbage. Det var en dejlig tur på cirka 20 km. Hun havde det godt og følte sig rask.

Men natten til mandag vågnede Vivian og var syg.

- Jeg havde det meget dårligt, jeg var svimmel og faldt om. Jeg kontaktede vagtlægen, men vi troede, at det var corona, fortæller Vivian.

Den følgende nat havde hun over 40 grader i feber, og hun kontaktede igen vagtlægen. Det viste sig, at hun havde et tårnhøjt infektionstal, og hun blev indlagt.

To dage tidligere havde Vivian vandret langs Mølleåen. Nu fik hun en kræftdiagnose: akut myeloid leukæmi (AML), som er kræft i blodet.

Læs om akut leukæmi:

Akut leukæmi

- Jeg havde blodforgiftning og voldsom lungebetændelse. Og jeg producerede stort set ikke nogen blodceller selv. Jeg var dødssyg, faktisk troede jeg, at jeg var ved at dø, fortæller Vivian.

Billedet herover: Vivian Christensen er 76 år og lider af akut myeloid leukæmi. - Det var så mærkeligt fra den ene dag til den anden at få at vide, at man var dødssyg, siger hun. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Under normale omstændigheder vil man straks gå i gang med at give kemoterapi til en patient med Vivians diagnose. Men det kunne ikke lade sig gøre, når Vivian var så syg.

- De kunne ikke slå infektionen ned. Jeg fik forskellige slags penicillin, og jeg fik blodtransfusioner. Jeg havde en byld i den ene lunge, og jeg var for dårlig til, at de kunne operere og fjerne den, fortæller hun.

På grund af coronapandemien lå hun i isolation på Rigshospitalet.

- Min ældste datter er sygeplejerske, og hun var den eneste, der måtte komme på besøg. Det var så mærkeligt fra den ene dag til den anden at få at vide, at man var dødssyg, fortæller Vivian.

Penicillin i pumpe

Efter en måned fik hun lov til at komme hjem med penicillin i en pumpe. Først efter to en halv måned havde bylden i lungen fortaget sig så meget, at lægerne kunne begynde at give hende kemoterapi.

Standardbehandlingen af AML er intensiv kemoterapi med en blanding af forskellige slags kemostoffer. Det er en effektiv behandling, der sigter mod enten helbredelse eller at fjerne så mange kræftceller i knoglemarven, at patienten kan få en knoglemarvstransplantation.

Men både på grund af hendes alder og den langvarige infektion, der havde svækket hende, kunne Vivian ikke få intensiv kemoterapi. I stedet fik hun en mildere behandling med én type kemoterapi.

- Det virkede godt, men jeg vidste fra starten, at det på et tidspunkt ville holde op med at virke, siger Vivian.

Svært at holde humøret oppe

Hun begyndte at dyrke motion i Krop & Kræft, som er et tilbud til kræftpatienter, og støt og roligt begyndte hun at komme i form igen. Før sygdommen var Vivian i god fysisk form, og det hjalp hende. Hver gang kunne hun mærke, at hun blev bedre. Men det var svært at holde humøret oppe.

- Før havde jeg et liv at leve, og pludselig var jeg stoppet med alt. Jeg kunne ikke være sammen med mine børn på grund af risikoen for infektion. Jeg har fire små børnebørn, men jeg kunne ikke se dem, for børn fejler jo alt muligt, og der er hele tiden én, der er snottet. Det var en kæmpe nedtur.

Kemoterapien virkede, men der var også mange bivirkninger.

- I de første seks serier fik jeg fuld dosis, som gav mig mange bivirkninger. Herefter blev dosis sat ned, og jeg fik det meget bedre med færre bivirkninger. Efter et års tid, hvor jeg i alt havde fået 13 serier kemoterapi, holdt kemoen op med at virke, og kræftcellerne begyndte at vokse, fortæller Vivian.

Forsøgsbehandling med ny medicin

Men heldigvis var der et nyt tilbud. I maj 2022 kom Vivian med i et forsøg, hvor hun fik en ny behandling med to lægemidler på samme tid: Kemoterapi af typen azacitidin og lægemidlet venetoclax.

Behandlingen var på det tidspunkt godkendt i USA og EU. For nyligt blev den også godkendt af det danske Medicinråd som førstelinjebehandling af patienter med akut myeloid leukæmi, som ikke tåler intensiv kemoterapi.

Det særlige ved det nye forsøg, som Vivian medvirker i, og som er støttet af Knæk Cancer, er, at venetoclax bliver givet i en lavere dosis, end hvad lægemiddelvirksomheden bag medicinen foreskriver. Det forklarer Anne Louise Tølbøll Sørensen, som er afdelingslæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og med til at lede det studie, som Vivian deltager i.

- Den fulde dosis er en effektiv behandling, og mange patienter kommer i ’komplet remission’, som betyder, at al målbar kræft forsvinder. Men behandlingen giver også mange bivirkninger.

- I vores forsøg tester vi, om vi kan give den i kortere tid, så der er færre bivirkninger – samtidig med at vi stadig slår kræften ned, siger Anne Louise Tølbøll Sørensen.

- Studiet har givet os mulighed for at behandle vores patienter med den nye behandling, før den var godkendt i Danmark, samtidig med at vi finder frem til den bedst mulige dosis, tilføjer hun.